Børn og unge
Børn og unges vilkår har stor politisk bevågenhed, og Center for Sundhedsforskning i Grønland har medvirket til at sætte fokus på nogle områder, hvor sundhedsforholdene for børn i Grønland ikke er tilfredsstillende. Spædbarnsdødeligheden svarer til forholdene i Danmark for 30 år siden og er højere end blandt inuit i Canada og Alaska. Der er en meget høj forekomst af selvmord blandt unge, og såvel forældrenes alkoholmisbrug som seksuelt misbrug synes at forekomme i et uacceptabelt omfang – og at være årsag til mange tilfælde af selvmordstanker. Programmet er også i gang med en undersøgelse af hvilke faktorer, der giver børn i Grønland en god eller dårlig start på livet, herunder bl.a. forløbet af graviditeten, hjemmemiljøet, alkohol og forurening af kosten.
Igangværende forskningsprojekter