Tabte gode leveår - en introduktion

Hvad er tabte gode leveår

Forventet levetid kan opdeles i levetid med godt helbred og dårligt helbred. I Danmark har vi gennem årene brugt terminologien "tabte gode leveår" for forventet levetid med dårligt helbred. Det engelske ord for forventet restlevetid i en given helbredstilstand er "health expectancy".

Da helbredstilstand kan måles på mange måder er denne helbredsindikator en fællesbetegnelse for flere mål, der på forskellig måde udtrykker den helbredsmæssige kvalitet af en befolknings eller befolkningsgruppes forventede levetid.

Hvad forskes der i

I de fleste lande er middellevetiden steget i mange år og der er en voksende interesse for at belyse om og i hvilken udstrækning forlænget levetid "går tabt" som levetid med dårligt helbred. En af teorierne om sammenhængen mellem øget levetid og forventet levetid med god helbredstilstand er, at et længere liv vil resultere i flere leveår med kronisk sygdom. Teorien betegnes "pandemic of mental disorders, chronic diseases and disabilities" eller "expansion of morbidity hypothesis". En anden teori er, at menneskets levetid har en øvre grænse, men en stadig forbedring af sundhedstilstanden vil udskyde tidspunktet for udvikling af kronisk sygdom - "compression of morbidity". En tredje teori siger, at den faldende dødelighed nok øger prævalensen af sygdom, men sygdomme vil generelt blive mindre alvorlige - "dynamic equilibrium". I de senere år er disse teorier søgt belyst ved en række undersøgelser, men spørgsmålet kompliceres bl.a. af at helbred ikke kan måles entydigt.

"Tabte gode leveår" kan beregnes for forskellige grupper i befolkningen, f.eks. baseret på en geografisk opdeling, en opdeling i socialgrupper eller i grupper med andre karakteristika.  

Udvikling i forventet restlevetid uden og med langvarig, belastende sygdom