Igangværende ph.d.-projekter på Statens Institut for Folkesundhed

Intervention over for alkoholstorforbrug

Projekt "Intervention over for alkoholstorforbrug" tager udgangpunkt i to randomisrede forsøg som er indlejret i KRAM-undersøgelsen. Det ene forsøg afprøver, hvorvidt en kort samtale er mere effektiv end udlevering af pjecemateriale i forhold til at motivere til en sænkning af alkoholforbruget. Det andet forsøg afprøver effekten af at modtage rådgivning via internettet. Det tredje ben i ph.d. projektet er en artikel, der handler om at estimere antallet af storforbrugere, personer med et skadeligt forbrug, samt alkoholafhængige ud fra SUSY-data (AUDIT-spørgsmål).

Hovedvejleder på projektet er Morten Grønbæk og medvejleder er Janne Tolstrup og Anette Søgaard Nielsen.

Anders Blædel Gottlieb Hansen, ph.d.-studerende

Socialt udsattes sundhed

Den eksisterende viden om socialt udsattes sundhed er mangelfuld. Med socialt udsatte menes her mennesker med en livssituation præget af manglende selvkontrol og selvbestemmelse, stigmatiseringsrisiko, manglende deltagelse i samfundets centrale systemer (arbejde, familie m.m.) samt en begrænset mulighed for social anerkendelse. Mere konkret defineres socialt udsatte som hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, sindslidende og prostituerede. Ph.d.-projektet har tre fokusområder:

• at bidrage til diskussionen om social ulighed i sundhed ved hjælp af en analyse af to forståelser af ulighed: handler social ulighed om en gradient eller om marginalisering - eller om begge dele? Dette delprojekt omfatter et litteraturstudie af den nuværende viden om social ulighed i sundhed og kvantitative analyser af eksisterende datamateriale bestående af dels en national befolkningsundersøgelse og dels en spørgeskemaundersøgelse blandt socialt udsatte i Danmark.
• at foretage en analyse af faktorer associeret med socialt udsattes helbred, generelle trivsel og livskvalitet. Dette delprojekt baserer sig på kvantitative analyser af eksisterende datamateriale bestående af en spørgeskemaundersøgelse blandt socialt udsatte i Danmark.
• at analysere og fortolke socialt udsattes egne fortællinger om oplevelser i forhold til ensomhed, sociale relationer og livskvalitet. Delprojektet baserer sig dels på allerede indsamlede kvalitative interviews med socialt udsatte, dels på interviews indsamlet til dette delprojekt.

Projektet vil benytte data fra en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet i 2007-2009 har gennemført for Rådet for Socialt Udsatte, bestående af dels en spørgeskemabaseret sundhedsprofil for socialt udsatte (SUSY UDSAT) og dels en kvalitativ undersøgelse. Projektet vil desuden benytte data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005).

Pia Vivian Pedersen, ph.d.-studerende

Målinger af fysisk aktivitet i befolkningsundersøgelser og sammenhæng med nedsat glukosetolerance og type2 diabetes blandt inuit i Grønland

I takt med den stigende modernisering af samfundet i Grønland er prævalensen af livsstilssygdomme, herunder type 2 diabetes steget betydeligt. Fysisk inaktivitet er en veldokumenteret risikofaktor for udvikling af livsstilssygdomme, herunder diabetes og hjertekarsygdom. Undersøgelser peger på, at andelen af fysisk inaktive i Grønland er steget i takt med den stigende modernisering, men evidensen er sparsom og målemetoderne upræcise.

Formålet med ph.d.-projektet er at analysere fysisk aktivitet i Grønland, herunder moderniseringens effekt på aktivitetsmønstret. Yderligere at validere en målemetode til at måle fysisk aktivitet og analysere sammenhængen mellem fysisk aktivitet og diabetes. Til at måle fysisk aktivitet anvendes The International Physical Activity Questionnaire (IPAQ) og den direkte fysiologiske målemetode Actiheart, som måler puls og bevægelse. Validering af spørgeskemaet IPAQ er et led i at identificere evidensbaserede metoder til at måle fysisk aktivitet i en ikke-europæisk population under ikke-europæiske forhold.

Data om fysisk aktivitet er indsamlet i perioden 2005-2008 ved en epidemiologisk tværsnitsundersøgelse i Grønland. Undersøgelsen er planlagt som et kohortestudie og er baseret på en stratificeret, tilfældig stikprøve af voksne (18 år+) indbyggere i Grønland.

Inger Dahl-Petersen, ph.d.-studerende

Hovedvejleder på projektet er Peter Bjerregaard, dr. med. Professor i Arktisk Sundhed og medvejledere er Marit Eika Jørgensen, læge, ph.d. og Søren Brage, MSc in Exercise Science, ph.d.

Diet, obesity and insulin resistance among Inuit in Greenland

Grønland har gennem de seneste 50 år gennemgået en hurtig forandring fra et fisker-fanger samfund til et industrialiseret samfund, med store livsstilsændringer i befolkningen til følge. Dette inkluderer kostændringer fra traditionelle fødevarer, hovedsageligt marine fødevarer, til importerede fødevarer, hvor en del har et højt mættet fedtindhold, høj sukker- og salt densitet. Indtaget af traditionelle fødevarer er meget forskelligt blandt aldersgrupperne i befolkningen. Gruppen af 18-30 årige indtager 13 % af den daglige energi fra traditionelle fødevarer, mens befolkningen over 50 år har et dagligt energiindtag på 25 % fra traditionel kost.

Ændringerne i kosten, kombineret med et ændret mønster i fysisk aktivitet, har forårsaget en stigning i prævalensen af overvægt og fedme blandt grønlænderne. De seneste forskningsresultater viser, at 50 % af den voksne befolkning kan klassificeres ved body mass index (BMI)som overvægtige og 25 % af disse som fede. Overvægt og fedme medfører insulin resistens, som er en prædiktor for udviklingen af type 2 diabetes. Tal for 2002 viser at 8,8% af de voksne kvinder og 10,8% af de voksne mænd havde type 2 diabetes.

Formålet med dette ph.d. projekt er at redegøre for associationen mellem kost, fedme og insulinresistens blandt inuit i Grønland. 

Data er indsamlet ved et tværsnitsstudie blandt en stratificeret tilfældig stikprøve af den grønlandske befolkning over 18 år. Oplysninger om kostindtag blev indsamlet ved fødevarefrekvensskema og para-kliniske målinger.  Overvægt og fedmemål inkluderer; BMI, hofte-taljemål, bioimpedance som mål for samlet fedtmasse samt ultralydsmålinger af subkutant-og intraabdominal fedtmasse. Insulinmålingerne inkluderer faste insulin og insulinmålinger ved en efterfølgende 2 timers glukose belastningstest.

Projektet er finansieret af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) og af Syddansk Universitet og blev startet januar 2009 og sluttes i december 2011.

Charlotte Jeppesen, ph.d.-studerende. Uddannelse: cand scient i human ernæring.

Hovedvejleder på projektet er Peter Bjerregaard, dr. med. Professor i Arktisk Sundhed og medvejleder er Daniel Rinse Witte, seniorforsker ved Steno Diabetes Center.

Internetbaseret intervention over for fysisk inaktive

Internetbaserede interventioner er omkostningseffektive, lette at implementere og har den store fordel at de kan nå et stort antal personer. Ved hjælp af en hjemmeside er det muligt ikke blot at formidle information, men også udvikle en platform for brugere, så de på hjemmesiden kan få målrettede budskaber om kost- og motionsplaner, samt skabe fællesskaber og formidle direkte og personlig kommunikation mellem eksperter og brugere. Internettet giver derfor potentielt mulighed for at udnytte fordelene fra de individbaserede indsatser samtidig med, at der nås mange flere mennesker, end det ville være muligt ved direkte fysisk kontakt mellem forebyggeren og borgeren

For at undersøge om en internetbaseret intervention har virkning i dansk kontekst blev der under KRAM-undersøgelsens forløb initieret en internetbaseret intervention over for fysisk inaktive deltagere. Kriterier for deltagelse i interventionen var at deltageren i KRAM-undersøgelsen havde angivet at være fysisk inaktiv i sin fritid. Deltagere, blev efter besvarelse af det internetbaserede KRAM-spørgeskema tilbudt deltagelse i interventionen. Ved accept af interventionen blev deltagerne automatisk randomiseret til en interventionsgruppe og en kontrolgruppe.

Nærværende ph.d. projekt undersøger effekten på selvrapporteret fysisk aktivitet, aerob fitness og styrkemål af denne intervention. Endvidere undersøges validiteten af den brugte målemetode af selvrapporteret fysisk aktivitet (IPAQ) i interventionen. Energiforbruget estimeret af IPAQ sammenholdes med energiforbruget målt ved en kombineret hjerterytme- og accelerationsmåler for en gruppe på ca. 140 deltagere i KRAM-undersøgelsen.

Andreas Wolff Hansen, ph.d.-studerende, cand. scient. human ernæring.

Hovedvejleder på projektet er Janne Tolstrup, forskningsleder, ph.d. Medvejledere er Morten Grønbæk, forskningschef, cand.med., ph.d og Jørn Wulff Helge Lektor, ph.d., cand. scient, samt projektvejleder Søren Brage, ph.d., MSc in Exercise Science.

Medfødt hjertesygdom og graviditet – konsekvenser for mor og barn.

I Danmark fødes hvert år omkring 600 børn med medfødt hjertesygdom. Tidligere døde mange af disse børn, før de blev voksne, men på grund af forbedrede behandlingsmuligheder overlever de fleste nu til voksenalderen. Derfor ses også en voksende gruppe af hjertesyge kvinder, der selv ønsker at få børn. I Danmark føder ca. 400 kvinder med hjertesygdom årligt, og tallet forventes at stige til 1.000 i løbet af 10-15 år.

Under enhver graviditet og fødsel udsættes hjertet og kredsløbet for store ekstrabelastninger, og hvis kvinden har en medfødt hjertesygdom, kan denne ekstrabelastning udgøre en særlig risiko for kvinden eller barnet.

Formålet med projektet er at opnå øget viden om konsekvenser af graviditet og fødsel for kvinder med medfødt hjertesygdom og deres børn.

Projektet består af 4 delstudier:

1. Historisk gennemgang af udviklingen i fertilitet og graviditets- og fødselsudfald for hjertesyge kvinder gennem en ca. 40-årig periode.  Udviklingen i fertilitet, spontane aborter, alder på fødselstidspunkt, samt udviklingen af en række fødselsrelaterede udfald for kvinder og børn sammenlignes for hjertesyge og raske kvinder.
2. En analyse af effekten af forskellige behandlingstilbud i forbindelse med graviditet og fødsel for kvinder med kongenit hjertesygdom.
3. En analyse af risikoen for skader i centralnervesystemet for børn født af kvinder med kongenit hjertesygdom.
4. En analyse af senfølger af graviditet og fødsel for kvinder med kongenit hjertesygdom. Det undersøges om graviditet og fødsel belaster hjertet hos hjertesyge så meget, at disse kvinder har et øget behov for operation eller anden behandling, efter at de har født.

Studiet gennemføres som et retrospektivt kohortestudie baseret på registerdata. Der tages udgangspunkt i Dansk Register for Medfødt Hjertesygdom, som indeholder alle eksisterende oplysninger om hjertesyge børn tilbage til 1950’erne. Desuden indgår data fra Det Medicinske Fødselsregister, Abortregisteret, Cerebral Parese registeret og Lægemiddelstatistikregisteret.

Kirsten Hanehøj, ph.d.-studerende.

Hovedvejleder er Forskningsleder Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed. Medvejledere er klinikchef, ph.d. Morten Hedegaard, forskningsleder, ph.d. Hanne Kjærgaard samt overlæge, ph.d. Niels Vejlstrup, alle fra Rigshospitalet. 

Effekt af ændring i fysisk aktivitet på helbred og sygelighed 

Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet har mange positive effekter på både det fysiske og psykiske helbred. Eksempelvis mindsker fysisk aktivitet risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og diabetes, ligesom det mentale og sociale velbefindende øges. Det er imidlertid endnu uklart hvilke effekter ændringer i det daglige aktivitetsniveau har over tid. Formålet med projektet er at undersøge effekter af henholdsvis stabilt og ændret fysisk aktivitet på helbred og sygelighed.

Ph.d.-projektet indeholder følgende delstudier til belysning af overstående formål:

• En undersøgelse af udviklingen i danskernes fysiske aktivitetsniveau i fritiden fra 1987 til 2005 i forhold til fødselsår, alder, interviewår og socioøkonomisk position baseret på data fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen.
• En undersøgelse af effekten af ændret fysisk aktivitetsniveau på selvvurderet helbred, blodtryk og blodprofil i en internetbaseret randomiseret intervention i KRAM-undersøgelsen med tre måneders opfølgning.
• En undersøgelse af sammenhængen mellem ændringer i fysisk aktivitet i fritiden og senere risiko for hjertekarsygdom og type 2 diabetes baseret på data fra Østerbro-undersøgelsen med ca. 20 års opfølgning til registre.

Christina Bjørk Petersen, ph.d.-studerende, cand. scient.san.publ.

Hovedvejleder på projektet er Janne Tolstrup, forskningsleder, ph.d. Medvejledere er Morten Grønbæk, forskningschef, cand.med., ph.d. og Jørn Wulff Helge Lektor, ph.d., cand. scient.

Undersøgelser om sundhed og sygelighed. Dataindsamlingsmetodens betydning for datakvaliteten

I Danmark findes en række administrative registre, der kan bruges til kortlægning og monitorering af befolkningens sundhedstilstand. Disse registre omfatter personer, der har haft kontakt til sundhedsvæsenet, men ikke oplysninger om gener og symptomer i dagligdagen, der ikke medfører lægebesøg, eller oplysninger om sundhedsadfærd og helbredsrelateret livskvalitet. Registerdata suppleres derfor ofte med data fra spørgeskemabaserede undersøgelser. Disse undersøgelser kan gennemføres ved brug af forskellige metoder fx personligt interview og selvadministrerede spørgeskemaer. Dette Ph.d. projekt har til formål at belyse udvalgte metodiske problemstillinger i forbindelse med gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser om sundhed og sygelighed, med særlig fokus på dataindsamlingsmetodens betydning for undersøgelsens validitet.

Projektet er baseret på tre delstudier:

• Repræsentativitet og forekomst af udvalgte indikatorer for sundhed og sygelighed i undersøgelser baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema
• Karakteristik af respondenter, der har udfyldt spørgeskemaet på henholdsvis internettet og på papir samt en karakteristik af deres responsmønster
• Betydning af, hvornår i dataindsamlingsforløbet, spørgeskemaet returneres for repræsentativitet, og hvorvidt der er forskelle i forekomsten af udvalgte indikatorer for sundhed og sygelighed, betinget af tidspunktet for returneringen af spørgeskemaet