Igangværende forskningsprojekter
Nedenfor præsenteres hovedparten af de forskningsprojekter, som Center for Alkoholforskning arbejder på for tiden.
Helbred og alkohol
Unge og alkohol
Intervention over for alkoholstorforbrug
Alkoholmisbrug og afhængighed
Afholdenhed og dødelighed
Det er tidligere vist, at der er en U-formet sammenhæng mellem alkohol og dødelighed, hvilket bl.a. betyder, at dødeligheden for afholdende er større end for moderat drikkende. Hvis gruppen af afholdende er meget uensartet , dvs. både består af dem, der har været afholdende hele livet og dem der tidligere har drukket meget alkohol, er det muligt, at risikoen for død øges i gruppen af afholdende. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, hvilken betydning afholdendes alkoholhistorie har på sammenhængen mellem alkoholforbrug og dødelighed. Materialet til denne undersøgelse vil tage udgangspunkt i kohorten Kost, kræft og helbred. Kontaktperson: Mathilde Vinther-Larsen, forskningsassistent.
Alkohol og indlæggelsesvarighed
En øget sygelighed forårsaget af alkoholforbrug har potentielt store samfundsmæssige konsekvenser i form af øgede sundhedsøkonomiske omkostninger samt forringet livskvalitet for den enkelte. Hvorvidt indlæggelsesvarigheden for samtlige danske patienter afhænger af alkoholforbrug forud for indlæggelsen, vides ikke. Formålet med dette projekt er derfor at belyse alkoholforbrugets samlede betydning for varighed af indlæggelser på danske sygehuse.
Data til dette projekt kommer fra Danish National Cohort Study (DANCOS) og foregår i samarbejde med Alkoholenheden Hvidovre.
Alkoholrelateret sygelighed og dødelighed
Som udtryk for alkoholrelaterede dødsfald anvendes i dag diagnoserne skrumpelever, pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), alkoholisme, alkoholpsykose og alkoholforgiftning. Alle er sygdomme, hvor alkohol er en nødvendig risikofaktor. Men vi ved også, at alkohol spiller en rolle for en lang række andre tilstande, som ikke registreres. Det er formålet med dette projekt, ud fra epidemiologiske beregningsmetoder, at udarbejde en mere nuanceret beskrivelse af alkohols betydning for sygdom og dødelighed. Projektet foregår i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
Drikkemønster og helbred
Nogle drikker ikke så ofte, men til gengæld meget ad gangen. Andres forbrug er mere jævnt fordelt, men de drikker ikke så meget på en gang. Har det betydning om man drikker 10-15 genstande på samme aften i forhold til at fordele forbruget på flere af ugens dage? Man kan forestille sig, at drikkemønsteret har betydning for dødelighed og for risiko for udvikling af hjertesygdom. En faktor, som vi ved, er forbundet med sygdom, er fedme. Alkoholiske drikkevarer indeholder meget energi og øger måske risikoen for at blive overvægtig. Hænger drikkemønstret sammen med, om man bliver fed af at drikke alkohol? Vi har tidligere lavet en tværsnitsundersøgelse, der viser, at man har større sandsynlighed for at værre fed, hvis man drikker meget alkohol ad gangen ved én lejlighed. Denne undersøgelse skal vise, om dette resultat også holder, når man undersøger det samme drikkemønster over en længere periode (prospektiv undersøgelse). Projektet foregår i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Dødelighed blandt alkoholikere
Det er formålet at sammenligne misbrugeres dødelighed med normalbefolkningens dødelighed indenfor: dødelighed af alle årsager, dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme, forskellige kræfttyper og ulykker. Data stammer fra Alkoholambulatorie-kohorten. Projektet finder sted i samarbejde med Alkoholambulatorierne i København og Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital. Kontaktperson: Lau Caspar Thygesen, forskningsassistent
Kræftrisiko blandt medlemmer af afholdsforeninger
Lavt alkoholforbrug er forbundet med en formindsket risiko for specifikke cancerformer, hvilket tidligere blandt andet er undersøgt for medlemmer af afholdsforeninger. Disse tidligere undersøgelser har dog kun inkluderet relativt få personer. I vores studie vil cancerrisikoen på medlemmer af flere afholdsforeninger (IOGT-Danmark, Blå Kors Danmark, Dansk Afholdsunion, Pinsebevægelsen og den Apostolske kirke) blive undersøgt. Pga. undersøgelsens størrelse vil det være muligt at vurdere effekten af både kortere og længere afholdenhed. Projektet foregår i samarbejde med Alkoholpolitisk Landsråd og Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Kontaktperson: Lau Caspar Thygesen, forskningsassistent
Er alkoholdrikkevaner arveligt bestemt?
Tidligere studier har vist, at gener spiller en vigtig rolle for udviklingen af alkoholisme. Der vides derimod ikke meget om arveligheden for almindelige alkohol-drikkevaner, så som størrelse af forbrug eller valg af type alkohol, eller om fællestræk i arveligheden for alkohol- og tobaksvaner. Til det formål anvender vi spørgeskemadata fra Det Danske Tvillingregister, som er en unik kohorte af danske tvillingepar. Tvillingstudier er velegnede til formålet, idet genetiske og miljøbetingede årsager til forskellige adfærdsformer kan undersøges på en måde, det ikke er muligt i studier af den øvrige befolkning.
Projektet foregår i samarbejde med Dansk Tvillingeregister og Institut for Sygdomsforebyggelse.
Helbredsmæssige konsekvenser af højt alkoholforbrug blandt unge kvinder
Alkoholforbruget blandt danske kvinder ser ud til at være steget de sidste 30 år, især blandt kvinder med lang uddannelse og blandt kvinder i gode stillinger. Denne udvikling er foregået på trods af udbredelsen af Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, hvilket er paradoksalt, da denne gruppe af kvinder normalt er meget modtagelige for råd om sundhedsadfærd (de motionerer mere, spiser mere frugt og grønt, og ryger mindre end kvinder med kortere uddannelse). Der vides meget lidt om de helbredsmæssige konsekvenser at et højt alkoholforbrug blandt kvinder i 20’erne og 30’erne. Formålet med dette projekt er at undersøge, om alkohol er forbundet med risiko for sygdomme, som er forholdsvist udbredte blandt kvinder i denne aldersgruppe, nemlig for migræne, overfølsomhed, allergi og diabetes. Projektet foregår i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Alkoholforbrug blandt kvinder i de nordiske lande
Kvinder tåler generelt alkohol dårligere end mænd og et for stort alkoholforbrug er forbundet med risikoen for mange kroniske sygdomme. Der er derfor god grund til at undersøge kvinders alkoholvaner. Der vides nemlig meget lidt om, hvem der drikker for meget alkohol og hvorfor. Til dette formål benyttes data fra en kohorte af 60.000 danske, svenske, norske og islandske kvinder.
Vi ønsker at undersøge hvordan og hvor meget nordiske kvinder drikker, hvad der kendetegner de kvinder, som drikker for meget, og hvilke forskelle der er mellem landene. Projektet foregår i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Alkohol og andre risikofaktorer for pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen).
Hovedformålet med projektet er at undersøge hvordan alkohol er associeret med udvikling af pankreatitis. Desuden skal betydningen af andre faktorer, så som køn, alder og rygning undersøges. Som materiale anvendes Østerbroundersøgelserne.
Projektet foregår i samarbejde med Alkoholenheden på Hvidovre Hospital.
Alkoholgenetik
Nogle mennesker er mere følsomme for alkohols skadelige virkninger på kroppen end andre. Denne forskel kan måske forklares ud fra genetiske forskelle. Alkohol bliver nedbrudt i leveren. Denne proces foregår især via et specifikt enzym, kaldet alkoholdehydrogenase (ADH). Det har vist sig, at dette enzym findes i forskellige udgaver, hvilket i praksis har betydning for hvor hurtigt den enkelte er i stand til at nedbryde alkohol. Umiddelbart kunne man tro, det er en sundhedsmæssig fordel at være hurtig til at nedbryde alkohol, men måske er det lige omvendt. Alkohol nedbrydes i første omgang til acetaldehyd, som igen nedbrydes til eddikesyre og vand, der bliver udskilt med urinen. Acetaldehyd er giftigt, og kan forårsage kvalme, svimmelhed og kraftig hudrødmen. Dette er den helt samme virkning, man får, hvis man drikker alkohol efter at have taget antabus. Der er noget som tyder på, at acetaldehyd ved langtidspåvirkning har toksiske virkninger i kroppen. Derfor - hvis man nedbryder alkohol hurtigt, ophobes acetaldehyd i højere grad i kroppen, og det kan måske medføre øget risiko for forskellige følgesygdomme.
Vi er i gang med at undersøge om den genetiske struktur af ADH har betydning for udvikling af sygdomme i lever og bugspytkirtel, og for risiko for hjerte- og cancersygdomme. Projektet foregår i samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital.
Evaluering af undervisningsmaterialet Tackling
Evalueringen af Tackling anvender et randomiseret design, hvor de deltagende skoler er udtrukket til enten at undervise i Tackling (indsatsskole) eller være kontrolskole. Evalueringen består af to elementer. Det ene element indbefatter en evaluering af, om og i givet fald hvilken effekt Tackling har på alkoholdebut, rygedebut, alkoholforbrug, tobaksforbrug og brug af illegale stoffer. Evalueringens andet element skal vurdere undervisningsmaterialets anvendelighed i den danske folkeskole ved at belyse muligheder og barrierer i forbindelse med anvendelsen af undervisningsmaterialet.
Kontaktperson: Mathilde Vinther-Larsen, forskningsassistent.
Evidens og etik i sundhedsfremme. En antropologisk undersøgelse af sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod danske teenageres brug af alkohol
Dette ph.d.-projekt tager udgangspunkt i en etnografisk undersøgelse af sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod unges brug af alkohol. Formålet er blandt andet at undersøge, hvilken betydning det har for de sundhedsfremmende interventioner, der finder sted, at en særlig form for viden bliver tillagt status af evidens. Ved hjælp af deltagerobservation og interviews vil projektet følge planlægningen og implementeringen af konkrete tiltag, og det vil blandt andet blive afdækket, hvordan disse opleves og modtages af de unge i målgruppen. Kontaktperson: Morten Hulvej Rod, phd. studerende.
Psykosociale konsekvenser af tidlig alkoholdebut
Unge i 9. klasse, der har debuteret med alkohol i 7. klasse, sammenlignes med unge i 9. klasse, der har debuteret senere end i 7. klasse. Formålet er at vurdere, om de to grupper adskiller sig fra hinanden med hensyn til nogle psykosociale parameter. Grundet det prospektive perspektiv, vil det være muligt at under om der er en kausal sammenhæng mellem tidlig alkoholdebut og hvilke psykosociale konsekvenser man oplever senere hen i ungdommen.
Kontaktperson: Mathilde Vinther-Larsen, forskningsassistent.
Ungeshverdag.dk
Undersøgelsen af unges hverdag og sundhed er et flerårigt projekt, der indeholder et omfattende forløbsstudie, et kvalitativt studie samt en evaluering af et undervisningsmateriale fra Sundhedsstyrelsen. I 2005 deltog 12.498 elever fra 7. klasse i undersøgelsen, i 2006 deltog 7.965 elever i 8. klasse i undersøgelsen og i 2007 deltog 5.279 elever fra 9. klasse. Detaljeret beskrivelse findes her
Kontaktperson: Mathilde Vinther-Larsen, forskningsassistent.
Intervention overfor alkoholstorforbrug integreret i KRAM-undersøgelsen
Sundhedsstyrelsen har bevilliget penge til to undersøgelser, der skal afprøve metoder, som kan bruges til effektiv og tidlig opsporing af personer med alkoholforbrug over genstandsgrænserne. Projektet foregik i 8 KRAM-kommuner i 2008 (KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion.
I undersøgelserne afprøves en såkaldt kort intervention (både i form af en kort motiverende samtale og i form af et internetbaseret interventionsstudie). Formålet med undersøgelserne er at afprøve effektiviteten af en kort intervention i forhold til at motivere borgere, der drikker over sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser, til at sænke forbruget.
Kontaktperson: Anders Blædel Gottlieb Hansen, ph.d.-studerende.
Alkoholmisbrugere med psykiatriske lidelser
Af de alkoholmisbrugere der søger behandling, er der en betydelig del, der lider af andre problemer end deres alkoholmisbrug. Disse problemer er for en dels vedkommende psykiatriske lidelser. Projektets formål er at beskrive forekomsten af depression og angsttilstande hos ambulante alkoholmisbrugere, samt at undersøge hvilken betydning angsttilstand og depression har for resultatet af alkoholbehandling.
Kontaktperson: Trine Flensborg-Madsen
Selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere
Alkoholmisbrugere har en betydelig forhøjet risiko for at forsøge og begå selvmord, men selvom suicidal adfærd blandt alkoholmisbrugere er meget udbredt, er der kun udført få danske studier på området. Samtidig er det uklart, hvordan behandlingen af alkoholmisbrugere kan tilrettelægges således at selvmord og suicidal adfærd forebygges og afhjælpes. Formålet med dette projekt er en beskrivelse af forekomsten af suicidal adfærd blandt danske alkoholmisbrugere samt en analyse af karakteristikas for suicidal adfærd blandt alkoholmisbrugere i behandling.
Social fobi
Når et menneske oplever angstreaktioner og ubehagelige kropsfornemmelser i sociale sammenhænge, er der tale om social fobi. Social fobi er udbredt blandt alkoholmisbrugere, men man ved ikke meget om, hvorledes patienter med social fobi adskiller sig fra de øvrige patienter, eller om hvorledes forekomsten af social fobi påvirker effekten af alkoholbehandlingen. Med udgangspunkt i datamateriale fra Fyn vedr. patienter i alkoholmisbrugsbehandling, analyseres data på over 1600 patienter med henblik på at skabe øget viden om social fobi og behandling af alkoholmisbrug.