Forskningsprojekter

Nedenfor præsenteres hovedparten af de igangværende forskningsprojekter inden for fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet og helbred

Interventioner over for fysisk inaktive  

Metodeoverensstemmelse

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet og helbred

Fysisk aktivitet, aerob fitness og selvvurderet helbred

Både selvrapporteret fysisk aktivitet og aerob fitness er associeret med lavere incidens af hjertekarsygdom. De to faktorer er moderat korrelerede. Regelmæssig fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet forbedrer aerob fitness, altså kroppens evne til transport og forbrug af ilt. Aerobic fitness er dog også genetisk betinget, hvorfor ellers sammenlignelige personer kan have forskelligt aerob fitness niveau. Selvvurderet helbred er en vigtig uafhængig prædiktor for hjertekarsygdom og død af alle årsager. Kun få studier har undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitetsniveau, aerob fitness og selvvurderet helbred, og så vidt vides aldrig i kombination. Til analyserne anvendes tværsnitsdata fra KRAM-undersøgelsen, hvor 18.065 voksne danskere har deltaget i en helbredsundersøgelse.

Kontaktperson: Louise Eriksen, ph.d. studerende

Effekt af ændringer i fysisk aktivitet på helbred og sygelighed

Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet har mange positive effekter på både det fysiske og psykiske helbred. Eksempelvis mindsker fysisk aktivitet risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og diabetes, ligesom det mentale og sociale velbefindende øges. Det er imidlertid endnu uklart hvilke effekter ændringer i det daglige aktivitetsniveau har over tid. Formålet med projektet er at undersøge effekter af henholdsvis stabilt og ændret fysisk aktivitet på senere udvikling af hjertekarsygdom og type 2 diabetes. Data til dette projekt stammer fra Østerbro-undersøgelsen

Kontaktperson: Christina Bjørk Petersen, ph.d.-studerende.

Udviklingen i danskernes fysiske aktivitetsniveau

Meget tyder på, at danskernes aktivitetsniveau er ændret gennem de seneste årtier således at vi er blevet mere stillesiddende på arbejdet og mere fysisk aktive i fritiden. Det er dog uklart, om udviklingen i aktivitetsmønstret er forskellig afhængig af alder, generationer, og socioøkonomisk position. Formålet med projektet er at undersøge udviklingen i danskernes fysiske aktivitetsniveau i fritiden fra 1987 til 2005 i forhold til fødselsår, alder, interviewår og socioøkonomisk position. Undersøgelsen er baseret på data fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen.

Kontaktperson: Christina Bjørk Petersen, ph.d.-studerende.

Fysisk aktivitet i et transitions perspektiv

I takt med den stigende modernisering af samfundet i Grønland er prævalensen af livsstilssygdomme, herunder type 2 diabetes steget betydeligt. Undersøgelser peger på, at andelen af fysisk inaktive i Grønland er steget i takt med den stigende modernisering, men evidensen er sparsom. Grønland rummer både en befolkning, der lever en meget traditionel livsstil med fysisk krævende erhverv som fiskeri og fangst, men også en stigende andel, der har en livsstil med et stillesiddende erhverv. Formålet med dette projekt er at analysere mønstre og forskelle i fysisk aktivitet i relation til den sociale transition i Grønland. Til at måle fysisk aktivitet anvendes The International Physical Activity Questionnaire (IPAQ) og en direkte fysiologisk måling ved hjælp af et kombineret accelerometer og pulsmåler (Actiheart). Data om fysisk aktivitet er indsamlet i perioden 2005-2009 ved en epidemiologisk tværsnitsundersøgelse i Grønland. Undersøgelsen er planlagt som et kohortestudie og er baseret på en stratificeret, tilfældig stikprøve af voksne (18 år+) indbyggere i Grønland med foreløbigt omkring 3000 deltagere.

Kontaktperson: Inger Dahl-Petersen, ph.d.-studerende.

Interventioner over for fysisk inaktive 

Internetbaseret intervention over for fysisk inaktive

Internetbaserede interventioner er omkostningseffektive, lette at implementere og har den store fordel at de kan nå et stort antal personer. Ved hjælp af en hjemmeside er det muligt ikke blot at formidle information, men også udvikle en platform for brugere, så de på hjemmesiden kan få målrettede budskaber om kost- og motionsplaner. Under KRAM-undersøgelsen blev der udført en internetbaseret intervention over for fysisk inaktive deltagere. Deltagere i KRAM-undersøgelsen, blev efter besvarelse af et internetbaseret spørgeskema tilbudt deltagelse i interventionen. Deltagerne i interventionen blev randomiseret til en interventionsgruppe eller en kontrolgruppe. Interventionsgruppen havde adgang til en hjemmeside med feedback på deres aktivitetsniveau og fik desuden forslag til at blive mere aktive i hverdagen. Efter 3 og 6 måneder blev det ved hjælp af et opfølgende spørgeskema undersøgt om deltagerne i interventionsgruppen havde øget deres fysiske aktivitet i forhold til kontrolgruppen. Endvidere medvirkede ca. 450 deltagere i en opfølgende helbredsundersøgelse. Interventionen foregik i 11 KRAM-kommuner i 2008 og 2009. KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Kontaktperson: Andreas Wolff Hansen, ph.d.-studerende.

Skridttællerintervention: Intervention overfor fysisk inaktive fra KRAM-undersøgelsen

Vi mangler viden om, hvad der skal til for at fysisk inaktive bliver mere aktive. En skridttæller kan medvirke til, at folk inkorporerer mere fysisk aktivitet i løbet af dagen. Der er dog stadig tvivl, om skridttælleren får folk til at øge deres aktivitetsniveau. Vi kender ikke effekten af kombinationen af en skridttæller og et skridttællerprogram. Yderligere ved vi imidlertid meget lidt om den sundhedsmæssige effekt, samt i hvilken grad skridttælleren påvirker konditionen og vores søvn og stressniveau.  For at belyse dette, har vi gennemført en intervention i forbindelse med den store befolkningsundersøgelse KRAM. Interventionen blev gennemført i tre af KRAM-kommunerne. Deltagere, som havde et lavt kondital eller rapporterede, at de var mindre aktive i fritiden blev randomiseret i to grupper - en interventionsgruppe (n=333) og en kontrolgruppe (n=335). Interventionsgruppen fik udleveret en skridttæller samt ’Skridttællerbogen’, som er en motiverende selvhjælpsbog til at øge antallet af skridt i dagligdagen. Kontrolgruppen modtog en folder fra Sundhedsstyrelsen om fysisk aktivitet. I interventionsperioden skulle deltagerne i interventionsgruppen øge antallet af skridt pr. uge til de nåede deres mål. Efter 12 uger blev deltagerne inviteret til en opfølgende helbreds- og spørgeskemaundersøgelse.

Kontaktperson: Christina Bjørk Petersen, ph.d.-studerende.

Helbredseffekter af ændring i fysisk aktivitet som følge af intervention

Mange mennesker skifter i løbet af deres liv aktivitetsniveau, men det vides endnu ikke, hvordan disse ændringer påvirker helbredet. Effekten af fysisk aktivitet på hjertekarsygdom og diabetes menes at gå primært via en række metaboliske ændringer. Det er dog forsat uklart, om der er tale om en akut og træningsintensiv effekt på blodtryk og blodlipider, eller om effekten kan ses i interventioner på befolkningsniveau. Desuden er det interessant at undersøge en eventuel effekt på selvvurderet helbred, idet selvvurderet helbred er en god prædiktor for sygelighed og tidlig død.  Projektets formål er at undersøge effekten af ændret fysisk aktivitetsniveau på selvvurderet helbred, blodtryk og blodprofil efter 3 måneder. Til dette formål anvendes data fra den internetbaserede randomiserede intervention til fremme af fysisk aktivitet, som var indlejret i KRAM-undersøgelsen.

Kontaktperson: Christina Bjørk Petersen, ph.d.-studerende.

Betydning af fysiske og organisatoriske rammer for fysisk aktivitet i skole og lokalmiljø blandt 11-15årige børn og unge – et helhedsorienteret interventionsstudie

Se under overskriften omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet

Metodeoverensstemmelse

Indirekte versus direkte målt iltoptagelse

Maksimal iltoptagelse er en vigtig uafhængig prædiktor for sygelighed og dødelighed. Måling af maksimal iltoptagelse (VO2max) gøres mest præcist ved direkte målinger, hvor ilt- og kuldioxidkoncentrationer og -volumener i udåndingsluften måles. Direkte målinger er ressourcekrævende, og derfor er der udviklet adskillige indirekte målemetoder baseret på eksempelvis arbejdspuls og tid og distance/belastning på løbebånd eller ergometercykel til estimering af VO2max. I KRAM-undersøgelsen fik 11.868 voksne danskere målt deres maksimale iltoptagelse ved en indirekte test på ergometercykel. Derudover gennemgik 178 af disse en direkte test en uge efter, de havde gennemgået den indirekte test. Formålet med studiet er at bestemme hvor god overensstemmelse der er mellem den indirekte og den direkte metode – altså med andre ord om den anvendte indirekte test er en god metode at have anvendt til KRAM-populationen.

Kontaktperson: Louise Eriksen, ph.d. studerende

Overensstemmelse mellem The International Physical Activity Questionnaire (long version) og Actiheart

The International Physical Activity Questionnaire (IPAQ) er anvendt i en lang række lande til at måle fysisk aktivitet. Spørgeskemaet findes i en lang og en kort udgave, hvor der i dette projekt er anvendt den lange form tilpasset til Grønlandske levevilkår.  Endvidere er anvendt den objektive fysiologiske måling Actiheart, som er et kombineret accelerometer og pulsmåler. Formålet med dette studie er at analysere overensstemmelsen mellem IPAQ og Actiheart. Data om fysisk aktivitet er indsamlet i perioden 2005-2009 ved en epidemiologisk tværsnitsundersøgelse i Grønland. Undersøgelsen er planlagt som et kohortestudie og er baseret på en stratificeret, tilfældig stikprøve af voksne (18 år+) indbyggere i Grønland med foreløbigt omkring 3000 deltagere. 

Kontaktperson: Inger Dahl-Petersen, ph.d. studerende

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet

Betydning af fysiske og organisatoriske rammer for fysisk aktivitet i skole og lokalmiljø blandt 11-15årige børn og unge – et helhedsorienteret interventionsstudie

Projektet bygger på empiriske data fra forskningsprojektet ”Space – rum til fysisk aktivitet”. Læs mere her

Følgende forskningsspørgsmål behandles:

• Hvilke sammenhænge er der mellem de fysiske omgivelser, som præger 11-15åriges lokalmiljø og deres fysiske aktivitetsniveau i fritiden
• Hvilken betydning har de organisatoriske og fysiske rammer på skolen for 11-15åriges fysiske aktivitetsniveau i skoletiden
• Kan en helhedsorienteret intervention med fokus på ændring af de fysiske omgivelser øge det fysiske aktivitetsniveau blandt 11-15årige?

Kontaktperson: Mette Toftager, ph.d. studerende

Når Byen Bevæger Børn

Når Byen Bevæger Børn er et projekt, der ved hjælp af et helt nye forskningsmetoder skal evaluere områdeløftet i Haraldsgadekvarteret, Nørrebro, København. Formålet med projektet er at belyse de lokale 11-15-årige børns fysiske aktivitetsniveau og bevægelsesmønstre i deres fritid før og efter, at der er gennemført en række fysiske ændringer i det byggede miljø. Dette gøres ved hjælp af accelerometer, GPS’er og spørgeskemaer. De fysiske ændringer omfatter bl.a. etablering af en række nye gårdmiljøer, pladser og grønne områder samt ændringer i trafikken. Baseline målingerne gennemføres i foråret 2010 og opfølgningen gennemføres i 2012. Projektet gennemføres i samarbejde med sekretariatet for områdeløftet i Haraldsgadekvarteret, Københavns Kommune. Når Byen Bevæger Børn er et interventionsstudie under TrygFondens Forebyggelsescenter.

Kontaktperson: Charlotte Klinker, projektleder, ph.d. studerende.