Projektbeskrivelse:
Projektets formål var at kortlægge ulykkesforekomsten i den voksne danske befolkning baseret på interviews. På denne måde suppleres den registrering der sker på skadestuerne.
Undersøgelsen var baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i år 2000 ved Statens Institut for Folkesundhed. Her blev 16.000 voksne interviewet om de havde været udsat for en ulykke på arbejde eller i fritiden. Ulykkesforekomsten blev analyseret ud fra socialgruppe, geografi, familietype, samt visse indikatorer for risikoadfærd.
Projektet blev afsluttet i 2004.