Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Professor i folkesundhed er blevet æresdoktor ved SDU i 2008

Professor Stig Wall fra Umeå Universitet i Sverige er i denne måned udnævnt til æresdoktor ved Syddansk Universitet. Æresdoktorgraden tildeles forskere, der skønnes i den grad at have gjort sig videnskabeligt fortjent, at det findes naturligt at hædre dem med den højeste videnskabelige grad.

 

Professor Stig Wall har i en lang årrække stået i spidsen for epidemiologisk forskning i folkesundhed og sundhedsvæsen ved Umeå Universitet. Han har fået over 200 videnskabelige artikler publiceret, hvoraf de 160 er i peer-reviewed tidsskrifter. Verdenssundhedsorganisationen har knyttet et uddannelscenter til hans institut.

Fra 2000 til og med 2007 var han chefredaktør for det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Public Health, og i 2006 modtog han den Nordiske Folkesundhedspris.

 

Direktør Finn Kamper-Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet sagde i forbindelse med udnævnelsen af Stig Wall under den officielle del af SDUs årsfest den 3. oktober, at det er oplagt for SDU at udnævne en international professor i folkesundhed til æresdoktor, da universitetet prioriterer forskning i folkesundhed højt.

 

 foto

(foto) Syddansk Universitets rektor Jens Oddershede og professor Stig Wall i forbindelse med udnævnelsen til æresdoktor den 3. oktober til SDUs årsfest.

 

 

Videooptagelse af promotion/udnævnelse af æresdoktorer findes her.

 

 
Redigeret: 01.11.08