I årene 2004 til 2008 er der blandt voksne blevet lidt færre dagligrygere og lidt flere lejlighedsvise rygere. Lovens ikrafttræden synes ikke at have ændret på dette mønster. For børn og unge er billedet knapt så klart, men der synes dog overordnet at være tale om et fald siden 2004. Da der i de senere år er indført flere reguleringer blandt børn og unge er det ikke muligt at udtale sig sikkert om effekten af loven om røgfri miljøer. Salget af tobak er faldet beskedent i de seneste år, men med udsving i den undersøgte periode. Det fald der ses efter lovens ikrafttræden kan næppe alene tilskrives loven. Forbruget af rygeafvænningsprodukter er steget siden 2004, og loven synes ikke at have ændret forbruget markant.
Fra 2004 til 2009 er der sket et fald i befolkningens udsættelse for passiv rygning på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, i det offentlige rum og på serveringsteder. Der ses en tydelig effekt af loven i forhold til udsættelse for passiv rygning på værtshuse, restauranter og caféer. Det tyder også på, at loven har haft en effekt i forhold til arbejdspladser. Trods en stor reduktion i udsættelsen for passiv rygning er der fortsat folk, der ud-sættes, de steder loven har til formål at eliminere passiv rygning. På arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen er 5 % således i 2009 dagligt udsat for passiv ryg-ning. På caféer, restauranter, indkøbscentre, tog og hospitaler udsættes 5-10 % for passiv rygning. På værtshuse udsættes næsten halvdelen af de adspurgte fortsat for passiv rygning. Her er der dog ikke skelnet mellem værtshusenes størrelse, og der-med om rygning ifølge loven er tilladt. Det tyder på, at udsættelse for passiv rygning blandt serveringspersonalet blev mindsket efter lovens indførelse.