Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 udkommer i dag
En lang række eksperter står bag "Folkesundhedsrapporten Danmark 2007", som samler eksisterende viden om sundhedstilstanden og sygeligheden, og ser frem til år 2020. Desuden sammenlignes Danmark på nogle områder med andre lande. Rapporten er den første af sin art her i landet.
I første del af rapporten gøres der status på sundhedstilstanden generelt og på forekomsten af 11 folkesygdomme.
Anden del handler om faktorer af betydning for folkesundheden. Her gøres der status på befolkningens sundhedsvaner og på udvalgte levevilkårs betydning for folkesundheden, herunder arbejdsmiljøets, det ydre miljøs og sundhedsvæsenets betydning
I tredje del af Folkesundhedsrapporten sættes der fokus på sundhedstilstanden i forskellige befolkningsgrupper, herunder børn, ældre og etniske minoriteter.
Sidste del af rapporten handler om udviklingen i folkesundheden, bl.a. baseret på fremskrivninger af sygdomsudviklingen og aktiviteten i sundhedsvæsenet.
Rapporten på i alt 482 sider er inddelt i 35 kapitler, som kan downloades enkeltvis her.
Se pressemeddelelse