Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Forskere og kommuner søger løsninger i nyt center

(04.06.) 

Et nyt forskningscenter er åbnet i dag. TrygFondens Forebyggelsescenter søsætter en række projekter, hvor forskere sammen med kommuner undersøger hvilke forebyggende og sundhedsfremmende indsater, der reelt virker. Ved åbningen talte Sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen og rektor Jens Oddershede, Syddansk Universitet samt bestyrelsesformand Mikael Olufsen fra TrygFonden, som har doneret 100 mio. kr. til centeret.

TrygFondens Forebyggelsescenter er et forskningscenter under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, og har adresse på Statens Institut for Folkesundhed.

 

Løsninger på sundhedsproblemerne

Der findes adskillige undersøgelser, som dokumenterer hvilke problemer forskellige befolkningsgrupper har med sundhed og sygdom. Der findes også en del forskning, som viser at mange sygdomme kan forebygges, men der findes kun sparsom viden om, hvilke indsatser der faktisk virker.

Derfor går det nye forebyggelsescenter fx i gang med at finde svar på, hvordan man får børn og unge til at spise mere frugt og grønt og holde sig fra tobak, hvordan man får både børn og voksne til at røre sig mere, og hvordan man får personer med alkoholmisbrug til at stoppe. Foreløbig er der søsat fire projekter, som skal undersøge indsatser i forhold til børns sundhed, tre projekter som ser på insatser i forhold til alkohol, og to projekter om fysiske omgivelser. 

  

Samarbejde med kommuner og andre

I TrygFondens Forebyggelsescenter arbejder forskerne tæt sammen med en række kommuner i hele landet om at gennemføre projekterne, og også finde ud af hvordan kommunerne kan gennemføre indsatser i praksis. Det er kommunerne, som har til opgave at stå for sundhedsfremme og forebyggende indsatser, og de har brug for at koncentrere sig om det, der beviseligt har en effekt.

Centeret samarbejder også med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Anvendt Kommunal Forskning, Dansk Sundhedsinstitut og Kræftens Bekæmpelse.

 

læs mere: www.forebyggelsescenter.dk

Jakob Axel Nielsen, Sundheds- og forebyggelsesminister taler ved åbningen af TrygFondens Forebyggelsescenter 4. juni på SIF

 
Redigeret: 04.06.09