World Health Organization WHO har i samarbejde med forskere fra 41 lande undersøgt 11, 13 og 15-åriges sundhedsadfærd. Resultatet foreligger nu i rapporten Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) 2005/06, som på dansk kaldes Skolebørnsundersøgelsen.
Den nye rapport sammenligner tallene fra de danske elever med tal fra elever fra i alt 41 lande. Undersøgelsen omfatter i alt 204.000 elever på 11, 13 og 15 år, heraf 5.682 elever i Danmark. Historierne om de danske børn og unge er i korte træk:
Det positive:
Danske unge drikker meget mindre sodavand end det fleste rygning er i den gode ende internationalt, men det går meget bedre i Norge og Sverige, mens Grønland ligge helt katastrofalt på det område. Færre danske unge er overvægtige end i de fleste lande, men mange flere end måske nødvendigt gør en indsats for ikke at tage på. Danske unge spiser oftere morgenmad end unge i de fleste andre lande. Mobning ligger nu lavt internationalt . Danske børn er glade for deres klassekammerater, men skoletrivslen er ikke noget at prale af. 15-årige danske piger har europarekord i at spise frugt, selvom danske unge samlet set stadig er langt fra at nå målet i forhold til anbefalingerne.
Det negative:
Danske 13-årige piger har europarekord i skader og de andre grupper ligger også højt. Danske unge er oftere tidligt sexuelt aktive og de bruger ikke kondom. Danske unge bruger elektronisk kommunikation mere end andre unge, men deres øvrige samvær er faldet drastisk. Det rejser spørgsmålet om dette er godt eller skidt, om den ændrede adfærd er en ekstra kontakt eller om deres sociale kontakt i øvrigt tager skade.
Den danske del af undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem forskere fra to universiteter (www.forcebus.dk): Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet (www.ungessundhed.dk) og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (www.si-folkesundhed.dk).
Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) 2005/06: LINK
Ugens tal: LINK
Kontaktperson: Pernille Due, forskningsleder Børneprogrammet, Statens Institut for Folkesundhed, SDU
pdu@si-folkesundhed.dk tlf.: 3920 7777