Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

SIF-rapport er årsag til kampagne om kærestevold

(13.03.) Det Kriminalpræventive Råd og Minister for Ligestilling lancerer i dag en kampagne om kærestevold, som bl.a. omfatter hjemmesiden ditforhold.dk. Baggrunden er SIF-rapporten "Unge og kærestevold" fra 2008. Den konkluderede, at unge kvinder mellem 16 og 20 år har større risiko for at blive udsat for kærestevold end kvinder over 20 år. Derfor har Det Kriminalpræventive Råd og Minister for Ligestilling målrettet kampagen om kærestevold mod de unge. 

Hjemmesiden ditforhold.dk er blevet til i et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd, Ligestillingsafdelingen, Foreningen for børn og unge i voldsramte familier og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). På hjemmesiden skriver de, "Baggrunden for indsatsen er en rapport om unge og kærestevold, som Statens Institut for Folkesundhed udgav i 2008. Rapporten viste tydeligt, at der er behov for en forebyggende indsats på området. I rapporten var der også en række udsagn fra unge drenge og piger om, hvad de mente kunne være en del af en samlet indsats. Et af elementerne, de unge foreslog, var en hjemmeside med råd, hjælp og vejledning."
Formålet med hjemmesiden er at præsentere oplysning, tilbud og rådgivning. Håbet er at bidrage til at forebygge vold i unges kæresteforhold ved blandt andet at skabe større opmærksomhed om emnet og være med til at bryde det tabu, der er på området.

Links:

ditforhold.dk

 

Minister for Ligestilling (nyhed)

 

Unge og kærestevold

(SIF-rapporten)  

 

Om kærestevold i nyhedsbrevet Ugens tal:

 

Konsekvenser af kærestevold

 

Vold blandt unge kærester  

 
Redigeret: 13.03.09