Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Forskere fra 20 lande samles til konference om -tabte gode leveår

(7. maj 2009)

 

Det internationale netværk REVES bestående af demografer, epidemiologer, sociologer, matematikere og statistikere og andre mødes til konference om forskning i "tabte gode leveår" på Statens Institut for Folkesundhed i København den 27.-29. maj 2009.

Forskere fra 20 lande deltager i den 21. REVES konference. REVES er en forkortelse af Réseau Espérance de Vie en Santé, the International Network on Health Expectancy and the Disability Process. Netværket blev etableret i 1989 med henblik på at udvikle en helbredsindikator, som supplerer middellevetid eller forventet restlevetid ved også at måle den helbredsmæssige kvalitet heraf.

 

Formålet med konferencen er at udveksle idéer, metoder og resultater, herunder at harmonisere og sammenligne ”gode” og ”tabte gode” leveår. Mødets overordnede tema ”Reducing gaps in health expectancy” omfatter emner, der belyser forskelle indenfor og mellem befolkninger, bl.a. kønsforskelle og sociale forskelle.

 

Netværkets internationale karakter sikres ved at møderne finder sted forskellige steder på skift i (næsten) hele verden. Dette REVES møde er det første, som afholdes i Danmark. Beslutningen kan tilskrives, at Statens Institut for Folkesundhed i mange år har bidraget med forskning på dette felt.

 

Se også:

www.reves.net

og

http://www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Befolkningens%20sundhedstilstand/Tabte%20gode%20leve%C3%A5r.aspx  

 
Redigeret: 11.05.09