Amning
Amning af spædbørn har en positiv betydning for barnets helbred både på kort og lang sigt. Ammede børn har en lavere forekomst af luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse og mavetarminfektioner end børn der ikke ammes. Endvidere beskytter amning mod udvikling af en række kroniske sygdomme senere i livet, herunder allergi, fedme, diabetes type 1 og forhøjet blodtryk.
I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at spædbørn ammes fuldt til barnet er omkring 6 måneder, hvorefter amningen suppleres med overgangskost. Overgangskost bør ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger ikke introduceres før 4 måneder og ikke meget efter 6 måneder. Et barn, der efter 4 måneder ikke bliver mæt af modermælk, kan starte med overgangskost. Endvidere anbefaler Sundhedsstyrelsen delvis amning til barnet er 12 måneder, evt. længere (se Sundhedsstyrelsens ammeanbefaling).
Tallene i nedenstående tabel stammer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY 2005), som er en spørgeskemaundersøgelse af den danske befolknings sundhed og sygelighed gennemført af Statens Institut for Folkesundhed. Oplysninger om børnenes sundhed og sygelighed er angivet af forældrene. (Se nærmere beskrivelse af SUSY 2005)
Nedenstående tabel viser andelen børn under 6 år, som er blevet ammet fuldt i mindst 6 måneder, som fuldt eller delvist er blevet ammet i mindst 12 måneder samt andelen af børn, som slet ikke er blevet ammet. Fuld amning betyder, at den eneste næring barnet får, er fra moderens brystmælk eventuelt suppleret med vand eller kamillete. Delvis amning betyder, at barnet får modermælk suppleret med overgangskost.
Tabel 1: Andel af børn under 6 år, som er blevet ammet fuldt i mindst 6 måneder, fuldt eller delvist i mindst 12 måneder eller som slet ikke er blevet ammet.

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005. Statens Institut for Folkesundhed. Specialkørsel.
Link: Sundhedsstyrelsen om amning