Dødelighed hos 0-årige

Dødelighed indenfor barnets første leveår (spædbarnsdødelighed) kan overordnet opfattes som et udtryk for den generelle sundhedstilstand i befolkningen.    Dødfødsel og dødelighed i første leveuge (perinatal dødelighed) kan ses som et udtryk for kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats for gravide, fødende og nyfødte. Således kan rådgivning om kvinders adfærd under graviditeten være af betydning for hyppigheden af dødfødsler og den perinatale dødelighed. Eksempelvis er der fundet sammenhæng mellem dels stort indtag af kaffe, dels stort alkoholforbrug under graviditeten og dødfødsler. Ændringer i risikofaktorer under graviditeten kan således give sig udslag i faldende dødelighed. Mange dødfødsler kan dog ikke umiddelbart forklares. Organisationen af fødesteder og tilgængeligheden af neonatalafdelinger kan ligeledes påvirke den perinatale dødelighed.   Spædbarnsdødelighed er desuden et centralt mål for monitoreringen af ulighed i sundhed, og især er der fundet social ulighed i dødsfald, der forekommer efter barnets 28. levedag og frem til et år efter fødslen (postneonatal dødelighed). Socioøkonomiske faktorer som social klasse, etnicitet og moderens sundhedstilstand er således f.eks. relateret til død indenfor første leveår. Langt hovedparten af dødeligheden hos 0-årige forekommer dog indenfor de første 28 dage af barnets liv (neonatal dødelighed) og dette mål anses som en central indikator på mødrenes og de nyfødtes sundhed.    Nedenstående figurer er baseret på data fra Fødselsregisteret og Statistikbanken under Danmarks Statistik. Fødselsregisteret indeholder oplysninger om alle fødsler på hospital og hjemmefødsler, herunder oplysninger om selve fødslen, resultat af fødslen, og om der har været komplikationer i fødselsforløbet. Statistikbanken indeholder bl.a. oplysninger om det samlede befolkningstal og dødsfald i forskellige aldersgrupper, herunder spædbørnsdødelighed.   Figur 1-5 viser fem forskellige mål for dødelighed hos 0-årige:   Dødfødselshyppighed defineredes indtil 31.3.2004 som antal fødte efter 28. svangerskabsuge, hvor barnet var dødt ved fødslen per 1000 levendefødte og dødfødte (figur 1.1). Fra 1.4.2004 er den defineret som antal fødte efter 22. svangerskabsuge, hvor barnet var dødt ved fødslen per 1000 levendefødte og dødfødte. Perinatal dødelighed defineres som antal dødfødte og antal levendefødte børn, der dør i første leveuge per 1000 levendefødte og dødfødte (figur 1.2). Neonatal dødelighed defineres som antal levendefødte børn, der er døde inden for de første 28 dage efter fødslen per 1000 levendefødte (figur 1.3). Postneonatal dødelighed defineres som antal levendefødte børn, der er døde efter 28 dage, men før de er fyldt et år, per 1000 levendefødte (figur 1.4). Spædbørnsdødelighed defineres som antal levendefødte børn, der er døde i det første leveår per 1000 levendefødte (figur 1.5).

Figur 1: Dødfødselshyppighed 1997-2006

Kilder: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret 1973-2003. Årgang 8. Nr. 23, december 2004; Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret (foreløbig opgørelse), Årgang 10. Nr. 3, marts 2006; Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret 2006 (foreløbig opgørelse), Årgang 11. Nr. 4, marts 2007; Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret 1. halvår 2007 (foreløbig opgørelse), Årgang 11. Nr. 15, oktober 2007.

Fødselsregisteret, Sundhedsstyrelsen.

Figur 1 viser et svagt fald i dødfødslerne fra 1997 frem til 2002 og 2003. Stigningen i 2004 kan være relateret til den ændrede opgørelsesmetode, som trådte i kraft den 1.4. 2004 (se under definitionen af dødfødselshyppighed ovenfor).

Figur 2:  Perinatal dødelighed 1997-2006*

* Tal fra 2006 er foreløbige anslåede tal

Kilde: Fødselsregisteret – Sundhedsdata.sst.dk. Sundhedsstyrelsen.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret 2005 (foreløbig opgørelse), Årgang 10. Nr. 3, marts 2006; Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret 2006 (foreløbig opgørelse), Årgang 11. Nr. 4, marts 2007.

Fødselsregisteret, Sundhedsstyrelsen

Figur 2 viser et svagt fald i den perinatale dødelighed fra 1997 til 2002. Eftersom perinatal død omfatter dødfødsler kan stigningen i 2004 ligeledes være relateret til den ændrede opgørelsesmetode, som trådte i kraft samme år.

Antallet af døde aftager indenfor den første uge og således forekommer langt de fleste perinatale dødsfald på dagen for fødslen eller dagen efter fødslen.

Figur 3: Neonatal dødelighed 1997-2004

Kilde: Specialkørsler NORCHASE, SIF 2007

Figur 3 viser en let varierende neonatal dødelighed. I 1997, hvor der blev født næsten 68000 levende børn, forekom der således knapt fire dødsfald pr. 1000 af disse børn inden for de første 28 dage efter fødslen. I 2004 døde knapt 3,4 børn pr. 1000 levendefødte indenfor de første 28 dage. Der er i absolutte tal tale om forholdsvis små udsving. Således døde 268 børn 1997 i den neonatale periode, hvor 218 døde i 2004.

Langt størstedelen af neonatale dødsfald forekommer indenfor den første leveuge. Neonatal død er størst for børn med lav fødselsvægt. 

Kilde: Specialkørsler NORCHASE, SIF 2007

Figur 4 viser, at den postneonatale dødelighed har ligget stabilt, med en let variation i 2002. Hvor der i 1997 forekom 1.2 dødsfald pr. 1000 levendefødte børn mellem det 28. døgn og op til et år efter fødslen, var dette tal i 2002 faldet til knapt 1. Herefter er der igen sket en let stigning. Der er i absolutte tal igen tale om ganske små udsving. I 1997 døde således 82 børn i den postneonatale periode, hvor dette tal er 87 i 2003.

Figur 5: Spædbørnsdødelighed 1997-2006