Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Dødelighed hos 1-17 årige

Dødelighed er det groveste mål for sundhedstilstanden i befolkningen. Nedenstående figurer viser antallet af døde fordelt på køn og aldersgrupper per 100.000 i den pågældende aldersgruppe fra 1993 til 2006.

 

Da der er væsentlige forskelle i dødelighed mellem drenge og piger, især i aldersgruppen 16-17 år, vises dødeligheden opgjort på køn. Årsagerne til dødeligheden og kønsforskellene i dødeligheden uddybes under ’specifikke årsager’ i menuen til venstre.

 

 

Figur 1: Dødelighed blandt drenge i alderen 1-15 år og 16-17 år, 1993-2006. Dødsfald per 100.000 drenge i aldersgruppen

  

Figur 2.1 Dødelighed blandt drenge i alderen 1-15 år og 16-17 år, 1993-2006. Dødsfald pr. 100.000 drenge i aldersgruppen  

Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.

 

Figur 1 viser, at dødeligheden for 16-17-årige drenge har været let svingende. I 1997 var der

lidt mere end 36 dødsfald per 100.000 i aldersgruppen, hvorimod der i 2000 forekom 66 dødsfald per 100.000. Efterfølgende er raten faldet igen til 37 per 100.000 i 2004 og 40 dødsfald per 100.000 i 2006. I absolutte tal forekom der i 1997 22 dødsfald og i 2000 37 dødsfald blandt 16-17-årige drenge. Der er således tale om ganske små udsving.

Af figur 1 fremgår det ligeledes, at dødeligheden hos de 1-15-årige drenge er faldet støt i perioden 1993 til 2006. Der forekom således ca. 26 dødsfald per 100.000 i aldersgruppen i 1993, hvor der i 2006 forekom knapt 16 dødsfald per 100.000. Det svarer i absolutte tal til 119 dødsfald i 1993 og 77 dødsfald i 2006.

 

Figur 2: Dødelighed blandt piger i alderen 1-15 år og 16-17 år, 1993-2006. Dødsfald per 100.000 piger i aldersgruppen

 

Figur 2.2 Dødelighed blandt piger i alderen 1-15 år og 16-17 år, 1993-2006.

Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.

 

Figur 2 viser, at dødeligheden blandt 16-17-årige piger har varieret let. I 1993 forekom der 18 dødsfald per 100.000 piger i aldersgruppen, i 2000 36 og i 2006 30 dødsfald per 100.000 piger i aldersgruppen. Det svarer til henholdsvis 8, 19 og igen 19 dødsfald i absolutte tal og der er således også her tale om ganske små udsving. 

 

Som ved drengene er dødeligheden blandt 1-15-årige piger faldet støt i perioden fra 1993 til 2006,  med mindre udsving. Således forekom der i 1993 lidt mere end 21 dødsfald pr 100.000 i aldersgruppen men kun lidt over 10 i 2006. I absolutte tal var der i 1993 91 dødsfald blandt 1-15-årige mod 51 i 2006.

 

 

 

 
Redigeret: 27.11.07