Dødelighed opgjort på specifikke dødsårsager er et redskab til indblik i mulig forebyggelse af dødsfald. Eksempelvis er dødelighed af infektionssygdomme i de vestlige lande meget lav på grund af forbedret ernæring og hygiejne, indførelse af vaccinationsprogrammer og stort brug og tilgængelighed af antibiotika og understøttende behandling, hvilket især er vigtigt hos sårbare nyfødte. Risikoen for død af infektionssygdomme er dog stadig til stede.
Dødsfald forårsaget af ulykker og vold er en af de største grupper af dødsårsager for børn i de fleste aldersgrupper. Dødsfald som følge af ulykker og vold anses som en potentielt forebyggelig dødsårsag.
I tabel 3.1 og 3.2 vises dødsfald fordelt på forskellige kategorier af dødsårsager blandt henholdsvis 0-årige og 1-19-årige i to separate tabeller, da både dødeligheden og de hyppigste dødsårsagskategorier adskiller sig væsentligt for de to aldersgrupper.
Tabel 1: Antal dødsfald hos 0-årige fordelt på køn og dødsårsag
samt dødsårsag i procent af alle dødsfald hos 0-årige. 2001
Kilde: Dødsårsagsregisteret 2001. Specialkørsler, SIF 2005.
Tabel 2: Antal dødsfald hos 1-19-årige fordelt på alder, køn og dødsårsag samt
dødsårsag i procent af alle dødsfald hos 1-19-årige. 2001. D=drenge og P=piger
Kilde: Dødsårsagsregisteret 2001. Specialkørsler, SIF 2005.
Figur 1-6 viser antallet af dødsfald fordelt på dødsårsagskategorier i forskellige aldersgrupper fra 1992 og frem til 2001 per 100.000 børn og unge i aldersgruppen.
Figur 1: Dødelighed hos 0-årige fordelt på dødsårsagskategori, 1992-2001.
Dødsfald per 100.000 børn i aldersgruppen
Kilde: Dødsårsagsregisteret 1992-2001. Specialkørsler, SIF 2005.
Figur 2: Dødelighed hos 1-4-årige fordelt på dødsårsagskategori, 1992-2001.
Dødsfald per 100.000 børn i aldersgruppen
Kilde: Dødsårsagsregisteret 1992-2001. Specialkørsler, SIF 2005.
Figur 3: Dødelighed hos 5-9-årige fordelt på dødsårsagskategori, 1992-2001.
Dødsfald per 100.000 børn i aldersgruppen
Kilde: Dødsårsagsregisteret 1992-2001. Specialkørsler, SIF 2005.
Figur 4: Dødelighed hos 10-14-årige fordelt på dødsårsagskategori, 1992-2001.
Dødsfald per 100.000 børn i aldersgruppen
Kilde: Dødsårsagsregisteret 1992-2001. Specialkørsler, SIF 2005.
Da der er stor forskel i dødeligheden for drenge og piger i 15-19-års alderen præsenteres tallene for denne aldersgruppe opdelt på køn. Se figur 5 og 6.
Figur 5: Dødelighed hos 15-19-årige drenge fordelt på dødsårsagskategori, 1992-2001.
Dødsfald per 100.000 i aldersgruppen
Kilde: Dødsårsagsregisteret 1992-2001. Specialkørsler, SIF 2005.
Figur 6: Dødelighed hos 15-19-årige piger fordelt på dødsårsagskategori, 1992-2001.
Dødsfald per 100.000 piger i aldersgruppen
Kilde: Dødsårsagsregisteret 1992-2001. Specialkørsler, SIF 2005.
Dødsfald forårsaget af ulykker og vold er, som nævnt, en af de største grupper af dødsårsager for børn i de fleste aldersgrupper. I nedenstående tabeller vises det samlede antal af dødsfald forårsaget af ulykker og vold fra 1994-2001 fordelt overordnet på tre hovedgrupper og de dertil hørende undergrupper. De tre hovedgrupper er: transportulykker, øvrige ulykker samt selvmord og vold.
Tabel 3: Antal dødsfald pga. ulykker, selvmord og vold hos drenge, 0-19 år. 1994-2001
Kilde: Dødsårsagsregisteret 1994-2001. Specialkørsler, SIF 2005.
Tabel 4: Antal dødsfald pga. ulykker, selvmord og vold hos piger, 0-19 år. 1994-2001
Kilde: Dødsårsagsregisteret 1994-2001. Specialkørsler, SIF 2005.