Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Alkoholforbrug

Alkoholforbruget blandt danske unge er højere end blandt andre europæiske unge. Flere undersøgelser har vist, at de unge, der tidligt har et stort forbrug af alkohol, også senere i livet er blandt dem, der har det største alkoholforbrug. De umiddelbare konsekvenser af et stort alkoholforbrug hos unge, er bl.a. øget risiko for at blive involveret i ulykker, slagsmål og ubeskyttet samleje.     

 

Nedenstående figurer er baseret på tal fra den danske del af en spørgeskemaundersøgelse om europæiske skolebørns sundhedsadfærd, Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC). Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år, hvoraf den nyeste er gennemført i 2006. De deltagende børn er skolebørn på hhv. 11, 13 og 15 år. Den danske del af undersøgelsen omfattede 6269 elever på henholdsvis femte, syvende og niende klassetrin fordelt på 80 skoler. Se nærmere beskrivelse af undersøgelsen i rapporten "Rasmussen, M & Due, P. (Red) Skolebørnsundersøgelsen 2006. HBSC Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2007.

 

Nedenstående figurer viser procentdelen af piger og drenge i henholdsvis femte, syvende og niende klasse, der drikker alkohol mindst én gang om ugen, og procentdelen, der har været fulde mere end to gange. Alkoholforbruget stiger markant fra 11 og 13- til 15-års alderen. Endvidere er drengenes forbrug af alkohol større end pigernes.

 

 

Figur 1: Andel som drikker alkohol mindst ugentligt fordelt på køn og alder. 2006. I procent.

 

Fig. 17.1  Andel som drikker alkohol mindst ugentligt fordelt på køn og alder. 2006. I procent.jpg

Kilde: Rasmussen, M & Due, P. (Red) Skolebørnsundersøgelsen 2006. HBSC. Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2007.
 

 

 

Figur 2: Andel som har været fulde mindst to gange fordelt på køn og alder. 2006. I procent.

 

Fig. 17.2  Andel som har været fulde mindst to gange fordelt på køn og alder. 2006. I procent.jpg

Kilde: Rasmussen, M & Due, P. (Red) Skolebørnsundersøgelsen 2006. HBSC. Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2007.

 

Link: Skolebørnsundersøgelsen 2006

Link: Unges hverdag (Statens Institut for Folkesundhed)

 
Redigeret: 15.12.07