Kostens sammensætning er af afgørende betydning for sundheden. Nogle af de kortsigtede konsekvenser af en forkert sammensat kost er huller i tænderne, fedme og vitaminmangelsygdomme, mens langsigtede kostrelaterede sygdomme f.eks. er kræft, hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge. At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet.
Det er veldokumenteret, at et højt indtag af frugt og grønt beskytter med en lang række sygdomme.
Nedenstående tal om børns kostindtag stammer fra en landsdækkende kostundersøgelse, Danskernes kostvaner 2000-2002. Undersøgelsen er gennemført af Afdeling for Ernæring, som er en del af Sektorforskningsinstitutionen Danmarks Fødevareforskning, DFVF. Data er indsamlet ved hjælp af et personligt interview samt syv kostspørgeskemaer, ét for hver dag i en uge. På baggrund af de udfyldte kostregistreringer er der beregnet et gennemsnitligt dagligt indtag af fødevarer og næringsstoffer. I nedenstående tabel vises det gennemsnitlige indtag af en række grupper af fødevarer for henholdsvis 490 børn på 4-9 år samt 479 børn og unge på 10-17 år.
For nærmere beskrivelse af kostundersøgelsen Danskernes kostvaner 2000-2002 se rapporten her.
Tabel 1: Gennemsnitligt indtag af forskellige fødevaregrupper (g/dag)
for børn på henholdsvis 4-9 år og 10-17 år
|
Fødevaregruppe |
Gennemsnitligt dagligt indtag (g/dag) |
|
4-9 år
|
10-17 år
|
|
Mælk og mælkeprodukter
(let-, skummet-, sød-, kærne-, mini- og kakaomælk, diverse surmælksprodukter samt fløde) |
508 |
475 |
|
Ost og osteprodukter
(alle typer ost, herunder også kvark) |
19 |
24 |
|
Brød og andre kornprodukter
(Alle typer brød, ris, pasta og morgenmadscerealier) |
201 |
214 |
|
Grøntsager og grøntsagsprodukter
(Friske og forarbejdede grøntsager inklusiv kartofler, herunder fx dybfrosne grøntsager, konserves, tørrede bælgfrugter, ketchup og kartoffelchips). |
195 |
228 |
|
Frugt og frugtprodukter
(Frisk og forarbejdet frugt, herunder tørret frugt, marmelade, frugtkoncentrater og juice. Endvidere nødder og andre olieholdige frø) |
269 |
272 |
|
Kød og kødprodukter
(charcuterivarer og indmad, men ikke fjerkræ) |
86 |
99 |
|
Fjerkræ og fjerkræprodukter
(alle typer fjerkræ, først og fremmest kylling og kalkun) |
17 |
25 |
|
Fisk og fiskeprodukter
(inkluderer også skaldyr) |
12 |
12 |
|
Æg
(inkluderer æg anvendt i madretter, fx omelet, gratin mv.) |
13 |
14 |
|
Fedtstoffer
(smør, margarine, minarine og blandingsprodukter, samt olier, svinefedt, mayonnaise og remoulade) |
33 |
31 |
|
Sukker og slik
(slik, chokolade, marcipan, honning, sirup, strøsukker og sukker fra kager. Sukker fra sodavand og læskedrikke er ikke inkluderet). |
36 |
42 |
|
Drikkevarer
(kaffe, te, sodavand, læskedrikke, vin, spiritus. Mælk og juice er ikke inkluderet). |
704 |
1060 |
Kilde: Lyhne, N, Christensen, T, Groth, MV, Fagt, S, Biltoft-Jensen, A, Hartkopp, H, Hinsch, H-J, Matthiessen, J, Møller, A, Saxholt, E, Trolle, E: Danskernes kostvaner 2000-2002. Hovedresultater. Danmarks Fødevareforskning. Afdeling for Ernæring. 2005
Nedenfor beskrives anbefalinger for børns daglige indtag af ovenstående fødevaregrupper.
Anbefalingerne stammer fra ovennævnte rapport (Lyhne et al., 2005) samt fra en ny rapport, Kostrådene 2005, som er udarbejdet af Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning (Astrup et al., 2005).
Mælk og mælkeprodukter
Det tilrådes, at den daglige kost for alle over 1 år indeholder ca. ½ liter mælk og/eller mælkeprodukt valgt fortrinsvis fra den magre del af sortimentet.
Brød og andre kornprodukter
Det anbefales, at brød og gryn sammen med ris, pasta og kartofler udgør en væsentlig del af den daglige kost. For større børn foreslås vejledende i alt ca. 500 g fordelt ligeligt på brød/gryn og kartofler/ris/pasta.
Grøntsager, grøntsagsprodukter, frugt og frugtprodukter
Børn i alderen 4-10 anbefales 300-500 g. Alle danskere over 10 år anbefales at spise 600 g frugt og grøntsager og gerne mere.
Kød, kødprodukter, fjerkræ og fjerkræprodukter
Der findes ikke et specielt kostråd for kød, men for voksne anses et dagligt indtag på 100 g kød, fjerkræ og indmad for passende i en afbalanceret kost, mens børn bør spise lidt mindre.
Fisk og fiskeprodukter
Der anbefales et indtag på 200-300 g fisk om ugen, hvilket svarer til et gennemsnit på 30-40 g/dag for store børn og voksne. Børn under 14 år bør undgå at spise store mængder af visse typer af rovfisk (ex. tun, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, escolar (smørmakrel, oliefisk), rokke, gedde, aborre og sandart), som kan have høje koncentrationer af methylkviksølv.
Fedtstoffer
Et passende dagligt forbrug for børn er højst 20-25 g. Det anbefales alle fra 2-års-alderen og opefter at begrænse fedtet til omkring 30% af det totale energiindtag. Dette gøres mest effektivt ved at reducere indtaget af smør og hårde margariner og ved at vælge de magre mejeri-, kød og pålægsprodukter.
Sukker og slik
Børns indtag af tilsat sukker (herunder også sukkersødede drikkevarer) bør højst være henholdsvis 30, 45, 55, 65 g om dagen gældende for aldersgrupperne 2-5 år, 6-9 år, 10-13 år og 14-17 år.
Drikkevarer
Som en generel regel anbefales børn at drikke 1-1½ liter væske i døgnet.
Spis varieret
Endvidere anbefales det, at spise noget fra alle fødevaregrupper hver dag eller næsten hver dag og vælg forskellige slags varer indenfor hver fødevaregruppe.
Referencer:
Lyhne, N, Christensen, T, Groth, MV, Fagt, S, Biltoft-Jensen, A, Hartkopp, H, Hinsch, H-J, Matthiessen, J, Møller, A, Saxholt, E, Trolle, E: Danskernes kostvaner 2000-2002. Hovedresultater. Danmarks Fødevareforskning. Afdeling for Ernæring. 2005
Astrup, A, Andersen, NL, Stender, S, Trolle, E: Kostrådene 2005. Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning. 2005.
Link: Rapport om Kostrådene 2005 udarbejdet af Danmarks Fødevareforskning og ErnæringsrådetLink: Rapport om danskernes kostvaner 2000-2002