Børns sygelighed er oftest af akut karakter. Børns sygdom skyldes oftest infektionssygdomme, f.eks. forkølelser, mave-tarminfektioner samt febersygdomme i øvrigt. Det meste af det børn fejler, er noget, der går over igen. Men for barnet medfører sygdom lidelse her og nu, og hvis barnet er hyppigt sygt, kan det betyde længere perioder med smerter, feber og træthed, hæmmet vækst samt hæmmet sproglig og motorisk udvikling og indskrænkning af daglige aktiviteter. Endvidere vil barnet ofte være svækket og mere modtagelig for nye infektioner.
Tallene i nedenstående figur stammer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY 2005), som er en spørgeskemaundersøgelse af den danske befolknings sundhed og sygelighed gennemført af Statens Institut for Folkesundhed. Oplysninger om børnenes sundhed og sygelighed er angivet af forældrene. (se nærmere beskrivelse af SUSY 2005)
Figur 1 viser andelen af børn på 0-15 år i 2005, der på spørgetidspunktet havde været syge inden for de sidste 14 dage fordelt på køn og alder. Den højeste andel af børn, der har været syge, ses blandt de 1-2-årige børn.
Figur 1. Andel af børn der har været syge inden for en 14-dages periode i 2005,
fordelt på køn og alder. I procent.
Kilde: Ekholm O., Kjøller M., Davidsen M. et al. (Red.) Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed, København, 2006
Hent PDF-version af rapporten her
Infektioner som forkølelse, influenza og mellemørebetændelse er de hyppigste årsager til akut sygelighed blandt børn. I gennemsnit står infektionerne for omkring 6 ud af 10 tilfælde af akut sygelighed og i 1-2-årsalderen helt op til 7 ud af 10 tilfælde.
Figur 2 viser andelen af drenge og piger i forskellige aldersgrupper, som har været syge af en infektion indenfor en 14-dages periode.
Figur 2: Andel der har været syge pga. infektion indenfor en 14-dages periode,
fordelt på køn og alder 2005. I procent.
Kilde: Ekholm O., Kjøller M., Davidsen M. et al. (Red.) Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed, København, 2006
Hent PDF-version af rapporten her
Figuren viser, at andelen af børn med infektioner er højest i 1-2-årsalderen. Dette kan skyldes flere faktorer, f.eks. at mange børn på dette tidspunkt bliver passet i daginstitution, hvor børnene smitter hinanden med infektioner. Det kan også skyldes at 1-årige ikke længere er beskyttet af moderens antistoffer gennem brystmælken, og endnu ikke selv har dannet antistoffer mod ret mange sygdomme
Efter 1-2-årsalderen falder andelen af børn der indenfor en 14-dagesperiode har været syge pga. infektioner. Dette kan skyldes, at børnenes immunapparat på dette tidspunkt er bedre udviklet bl.a. fordi de har dannet flere antistoffer pga. tidligere infektioner.
Mave-tarm sygdomme såsom ondt i maven, diarré og opkastning er ligeledes hyppigt forekommende hos børnene. For drengenes vedkommende er mave-tarmsygdom i gennemsnit årsag til næsten en fjerdedel af den akutte sygelighed, men sygdommene for pigerne vedkommende udgør ca. en femtedel.
Figur 3 viser andelen af drenge og piger i forskellige aldersgrupper, der indenfor en 14-dages periode har været syge pga. mave-tarmsygdom.
Figur 3: Andel der har været syge pga. mave-tarmsygdom indenfor en 14-dages periode,
fordelt på alder og køn 2005. I procent.
Kilde: Ekholm O., Kjøller M., Davidsen M. et al. (Red.) Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed, København, 2006
Hent PDF-version af rapporten her
Litteratur:
Nielsen A.M; Koefoed B.G; Møller R; Laursen B. Forekomst af nylig sygdom hos danske børn i 1994 og 2000. Ugeskrift for Læger 168/4, 2006.