Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Astma og bronkitis

Astma er en af de alvorligste sygdomme, der er almindelige hos børn. Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, der kan medføre funktionsbegrænsning og være medvirkende til en nedsat livskvalitet. Astma og astmatisk bronkitis er udtryk for den samme reaktionsmåde i luftvejene, men børn under tre år får sjældent diagnosen astma. Forekomsten af astma og astmatisk bronkitis synes at være steget inden for de sidste 25 år. Astma er nu den hyppigste kroniske lidelser blandt børn i skolealderen. Med forbyggende medicin og sanering af miljøet kan anfaldende oftest holdes nede eller helt væk.   

 

Tallene i nedenstående figur stammer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY 2005), som er en spørgeskemaundersøgelse af den danske befolknings sundhed og sygelighed gennemført af Statens Institut for Folkesundhed. Oplysninger om børnenes sundhed og sygelighed er angivet af forældrene. (se nærmere beskrivelse af SUSY 2005)

 

Figur 1 viser andelen af børn mellem 0-15 år i 2005, der inden for det sidste år havde haft astma eller astmatisk bronkitis fordelt på køn og alder. I alle aldersgrupper er andelen af drenge med astma eller astmatisk bronkitis større end andelen af piger med sygdommen. Andelen af børn med astma eller astmatisk bronkitis falder fra 1-2 års alderen frem til 6-8-årsalderen hvorefter der igen sker en stigning for begge køn.

 

Figur 1: Andel af børn med astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år fordelt på køn og alder. 2005. I procent.

 

Fig 14.1   Andel af børn med astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år fordelt på køn og alder. 2005. I procent.jpg

Kilde: Ekholm O., Kjøller M., Davidsen M. et al. (Red.) Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed, København, 2006

Hent PDF-version af rapporten her

 

 

Link: Astma og allergiforbundet

 
Redigeret: 06.12.07