Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Diabetes Type 1

Diabetes type 1, som også kaldes insulinkrævende sukkersyge, er en kronisk sygdom, som følger børnene resten af livet og har konsekvenser for helbred og livskvalitet både i barndommen og i voksenlivet, og for familien og samfundet. Børn med diabetes type 1 har højere risiko for udvikling af andre kroniske sygdomme og tidlig død. Sygdommen kan reguleres med god mulighed for at leve et normalt liv. Der må dog altid tages hensyn til kost, måltider, motion, kontrol af sukker i blod og urin, kontrol med øjne, hud, nyrer og blodtryk.

 

 

Nedenstående figur viser udviklingen i nydiagnosticerede tilfælde af diabetes type 1 hos børn i aldersgrupperne 0-4 år, 5-9 år og 10-14 år per 100.000 børn i aldersgruppen i 1996-2005.  Figuren er baseret på tal fra Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes. Oplysningerne i Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes indrapporteres fra samtlige af landets børneafdelinger, Steno Diabetes Center samt intern medicinske afdelinger, der behandler børn med insulinkrævende diabetes mellitus.

Registeret er landsdækkende og dækningsgraden skønnes at ligge på over 95%.

 

 

Figur 1: Antal nydiagnosticerede tilfælde af diabetes type 1 blandt 0-14-årige børn. Fra 1996 til 2005, pr. 100.000 i aldersgrupperne.

 

Figur 8.1 Antal nydiagnosticerede tilfælde af diabetes type 1 blandt 0-14-årige 1996 - 2005 per 100.000 børn i aldersgruppen

Kilde: Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes

 
Redigeret: 27.11.07