Lægekontakt
Nedenstående figur viser de 0-19-åriges årlige antal af kontakter til almen praktiserende læge over en årrække. Kontakter i forbindelse med forebyggende børneundersøgelser er ikke inkluderet i opgørelsen.
Tallene stammer fra sygesikringsregisteret. Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om ydelser foretaget hos almen praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer og andre behandlere, såfremt ydelserne er støttet af den offentlige sygesikring.
Figur 1: Antal årlige kontakter til almen praktiserende læge pr. barn i aldersgruppen, 2000-2006

Kilde: Sygesikringsregisteret, Sundhedsstyrelsen – Sundhedsdata.sst.dk
Figur 1 viser, at antallet af årlige kontakter til almen praktiserende læge siden år 2000 er steget lidt, men ellers er uden større udsving. De 0-4-årige står for flest kontakter, næsten 7 pr. barn i 2006, mens de 10-14-årige samme år kun har haft knapt 3 kontakter.
Link: Sundhedsstyrelsens sygesikringsregister