Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Trivsel i skolen

Børn tilbringer mange timer i skolen hver dag og deres trivsel her har betydning for deres velvære, sundhedsadfærd og præstationer i skolen.

Sundhedsmæssigt er dårlig skoletrivsel associeret med uhensigtsmæssige vaner som rygning, usund kost og stort forbrug af alkohol. Elever, der trives dårligt i skolen, er endvidere hyppigere belastet af symptomer såsom hovedpine, mavepine, søvnløshed og nervøsitet end de elever der trives godt i skolen.

 

Nedenstående figurer er baseret på tal fra den danske del af en spørgeskemaundersøgelse om europæiske skolebørns sundhedsadfærd, Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC). Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år, hvoraf den nyeste er gennemført i 2006. De deltagende børn er skolebørn på hhv. 11, 13 og 15 år. Den danske del af undersøgelsen omfattede 6269 elever på henholdsvis femte, syvende og niende klassetrin fordelt på 80 skoler. Se nærmere beskrivelse af undersøgelsen i rapporten "Rasmussen, M & Due, P. (Red) Skolebørnsundersøgelsen 2006. HBSC." Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2007.

 

Nedenstående figur viser procentdelen af piger og drenge i henholdsvis femte, syvende og niende klasse, der virkelig godt kan lide at går i skole. 

 

Figur 1: Andel som virkelig godt kan lide at gå i skole fordelt på køn og alder. 2006. I procent.

 

Fig. 23.1  Andel som virkeligt godt kan lide at gå i skole fordelt på køn og alder. 2006. I procent.jpg

Kilde: Rasmussen, M & Due, P. (Red) Skolebørnsundersøgelsen 2006. HBSC. Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2007.

 

 

Link: Skolebørnsundersøgelsen 2006

Link: Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside

 
Redigeret: 15.12.07