Børn og unge udvikler sig i socialt samspil med andre børn og voksne. Gode sociale relationer er vigtig for barnets trivsel. Børn uden fortrolig voksenkontakt har vist sig generelt at have en mere risikobetonet sundhedsadfærd: de ryger, drikker og har usunde kostvaner i langt højere grad end de kammerater, der har god voksenkontakt. I gruppen af unge, der hverken har god forældre eller god kammeratkontakt finder man en højere forekomst af dårligt helbred, lav skoletrivsel og lav almen trivsel end blandt andre unge.
Nedenstående figurer er baseret på tal fra den danske del af en spørgeskemaundersøgelse om europæiske skolebørns sundhedsadfærd, Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC). Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år, hvoraf den nyeste er gennemført i 2006. De deltagende børn er skolebørn på hhv. 11, 13 og 15 år. Den danske del af undersøgelsen omfattede 6269 elever på henholdsvis femte, syvende og niende klassetrin fordelt på 80 skoler. Se nærmere beskrivelse af undersøgelsen i rapporten ”Rasmussen, M & Due, P. (Red) Skolebørnsundersøgelsen 2006. HBSC." Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2007.
Nedenstående figurer viser procentdelen af piger og drenge i henholdsvis femte, syvende og niende klasse, der har nemt ved at tale fortroligt med henholdsvis deres mor, far og mindst én ven.
Figur 1: Andel som har nemt ved at tale fortroligt med deres mor, fordelt på køn og alder. 2006. I procent.
Kilde: Rasmussen, M & Due, P. (Red) Skolebørnsundersøgelsen 2006. HBSC Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2007.
Figur 1 viser, at stort set lige mange drenge og piger har nemt ved at tale fortroligt med deres mor.
Figur 2: Andel som har nemt ved at tale fortroligt med deres far fordelt på køn og alder. 2006. I procent.
Kilde: Rasmussen, M & Due, P. (Red) Skolebørnsundersøgelsen 2006. HBSC Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2007.
Blandt andelen af børn, der har nemt ved at tale fortroligt med deres far, ses der i figur 2 en markant forskel på kønnene. Således ses, at der på hvert klassetrin er markant flere drenge end piger, der har let ved at tale fortroligt med deres far.
Figur 3: Andel som har nemt ved at tale fortroligt med mindst én ven fordelt på køn og alder. 2006. I procent.
Kilde: Rasmussen, M & Due, P. (Red) Skolebørnsundersøgelsen 2006. HBSC Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2007.
Figur 3 viser procentdelen af piger og drenge i henholdsvis femte, syvende og niende klasse, der har nemt ved at tale fortroligt med mindst én ven, uanset køn. Andelen, der har nemt ved at tale fortroligt med mindst én ven, er større hos piger end drenge og stiger med alderen.
Link: Skolebørnsundersøgelsen 2006