Børns vægt ved fødslen kan være et udtryk for, hvordan barnet trivedes i graviditeten. Meget lav fødselsvægt øger risikoen for sygdom, handicap og død kraftigt, især i de første leveår og forekommer ofte sammen med misdannelser og fødselsskader.
Moderens rygning under graviditeten er et eksempel på en risikofaktor for lav fødselsvægt. Andre faktorer af betydning for barnets fødselsvægt er sygdom hos moderen, barnets nummer i søskenderækkefølgen og om moderen er enlig eller ej.
Figur 1 viser udviklingen i gennemsnitlig fødselsvægt hos enkelt- og levendefødte 1974-2004.
Figur 1: Gennemsnitlig fødselsvægt for enkeltfødte, levendefødte 1974-2004.
Vægt i gram
Kilder: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret 1973-2003. Årgang 8. Nr.23, december 2004 Se rapporten i PDF-version her.; STAKES, Norisk Perinatalstatistik 2004. Se rapporten her.
Figuren viser, at der har været en jævn stigning i den gennemsnitlige fødselsvægt over en periode på 30 år. Flerfoldsfødsler (tvillinger, trillinger etc.) er ikke medregnet i gennemsnittet. Hvor et enkeltfødt barn i gennemsnit vejede 3358 gram i 1974, vejede det i 2004 3534 gram.
Nedenstående tabel viser fødselsvægt inddelt i 500-grams grupper hos enkelt- og levendefødte i 2006 samt den procentvise fordeling.
Tabel 1: Fødselsvægt blandt enkeltfødte, levendefødte 2006
Kilde: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret 1. halvår 2007 (foreløbig opgørelse), Årgang 11. Nr. 15, oktober 2007. Se PDF-version af rapporten her
Tabellen viser, at over 90 pct. af de levendefødte børn i 2006 vejer mellem 2500 og 4500 gram.
Af tabellen fremgår det også, at 3,4 % af de enkeltfødte, levendefødte børn i 2006 havde lav fødselsvægt (< 2500 gram). Børn med lav fødselsvægt inkluderer børn med nedsat vækst i fostertilstanden, genetisk små børn, samt børn, der er født for tidligt. For de sidstnævnte børn vil mange af deres gener være forårsaget mere af den for tidlige fødsel eller årsagen hertil end af den lave fødselsvægt i sig selv.