Det Europæiske Registercenter

Det Europæiske Registercenter er et netværk for samarbejde, forskning og uddannelse indenfor registerbaserede studier af befolkningens sundhedstilstand, folkesygdomme og velfærd.
Danmark har unikke muligheder for at udføre sundhedsmæssig, registerbaseret forskning på baggrund af CPR-nummeret, der blev indført i 1968, og som alle danskere bliver tildelt ved fødslen. Det europæiske registercenter blev oprettet i 2008 ved Statens Institut for Folkesundhed med det formål at gøre mulighederne for forskning og uddannelse i registerbasede studier endnu bedre. Det europæiske registercenter søger at belyse befolkningens sundhedstilstand og folkesygdomme ud fra et velfærdsmæssigt perspektiv.
Hvem er vi
Vi er et tværfagligt forskningscenter, der dækker emner indenfor befolkningens sundhedstilstand, epidemiologi, anvendt statistik og spatiale modeller. På nuværende tidspunkt er centeret sammensat af en professor, en assisterende professor, en post-doc forsker, ph.d.- og masterstuderende.
Forskningsområder
Forskningsprojekter udføres indenfor befolkningens sundhedstilstand, folkesygdomme og velfærd. Igangværende forskningsprojekter er:
- Økonomisk krise og konsekvenser for befolkningens sundhedstilstand
- GIS og geografiske folkesundhedsmodeller
- Validering af befolkningsbaserede registre
- Metodisk udvikling indenfor registerbaseret forskning
Forskningssamarbejde
Forskningssamarbejde med master- og ph.d.-studerende, gæsteforskere og gæsteprofessorer er muligt.
Uddannelse og kurser
Ph.d.-kurser tilbydes, indeholdende:
- Epidemiologi i registerbaseret forskning
- Avancerede metoder i registerbaseret epidemiologi
- Spatiel epidemiologi