Forebyggelse har fået en central plads i sundhedssektoren. Det har skabt behov for at kunne forudsige effekten af en forebyggelsesindsats på den fremtidige udvikling af sygelighed og dødelighed i befolkningen. Prevent er en simulationsmodel udviklet med henblik herpå. I denne undersøgelse vurderes Preventmodellens evne til - på basis af udvikllingen i 5 risikofaktorer - at forudsige udviklingen i totaldødeligheden og udvalgte årsagsspecifikke dødeligheder i Danmark for perioden 1982-91.