Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  03, 2018

I sundhedsplejerskernes journaler har fem procent af alle børn i 0. klasse en bemærkning om, at der er noget galt i relationen til forældrene
 

I hver 0. klasse er der mindst ét barn, der har et vanskeligt forhold til forældrene

Forældre, der ikke reagerer på barnet, ikke giver barnet plads i samtalen eller afviser og irettesætter barnet unødigt.


Det er nogle af de observationer, som landets sundhedsplejersker gør sig, når de som en del af indskolingen træffer familier, hvis barn går i 0. eller 1. klasse. Under besøgene taler sundhedsplejersken med barnet og forældrene og udfører en grundig vurdering af barnets sundhed og trivsel. Og blandt fem procent af alle indskolingsbørnene opleves forholdet mellem barn og mor eller far så vanskeligt, at sundhedsplejersken noterer det i sin journal.

 

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed. Undersøgelsen trækker på sundhedsplejerskernes journaler fra 6.728 skoleelever, som startede i skole i 2016.


Bjørn Holstein, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed, har været med til at lave rapporten:


"Fem procent svarer til, at der er mindst ét barn i hver 0. klasse, der ikke har det godt med sine forældre. Det er mange, og måske er det endda kun toppen af isbjerget, fordi nogle forældre og børn måske dækker over sådanne vanskeligheder, når de taler med sundhedsplejersken," siger han.

 

Har også problemer med kammeraterne

 

For mange af disse børn er det ikke noget nyt. Ofte har sundhedsplejersken beskrevet lignende problemer i sin journal allerede i barnets første leveår, og sundhedsplejen har ofte hjulpet børnene og deres familier med ekstra besøg i første leveår.

Bjørn Holstein bekymrer sig om de børn, der har et dårligt forhold til forældrene:


"Både rapporten og vores tidligere undersøgelser viser, at børn med vanskelige relationer til deres forældre har mange andre problemer at slås med. De mistrives i skolen, mistrives med deres jævnaldrende og har stor risiko for at få diagnosticeret en psykisk sygdom i de år, de går i skole. Det er derfor vigtigt at støtte dem for at undgå, at relationsproblemerne for alvor bider sig fast," siger Bjørn Holstein og fortsætter:

 

"Der er mange muligheder for at hjælpe dem med ekstra sundhedspleje i barnets første leveår, ekstra indsats i daginstitution og ekstra sundhedspleje i skoletiden."

 

Figuren viser et af rapportens vigtige fund: At risikoen for at have problemer i forholdet til jævnaldrende er 10,8 % blandt børn, som også har et vanskeligt forhold til deres forældre, mens det er 5,7 % blandt børn med gode relationer til forældrene.

 

 

 

 

Af:

Bjørn Holstein, professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed. SDU.

 

Kontakt:
Bjørn Holstein, professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed, e-mail: bho@si-folkesundhed.dk, telefon 23 42 43 18
Lene Møller, ledende sundhedsplejerske i Rødovre Kommune, e-mail: cn12268@rk.dk, telefon 20 97 74 11

Kilde:

Johansen A, Weber Pant S, Holstein BE. Forældre-barn relationen. Forældre-barn relationen. Temarapport og årsrapport, skoleåret 2016/17. København: Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018.

 
Redigeret: 17.01.18