Fra 1989 til 2005 blev flere voksne fysiske aktive i fritiden, men der er stadig væsentligt flere med lang uddannelse end med kort, som motionerer. Det viser en undersøgelse om udviklingen i social ulighed i fysisk aktivitet over tid.
Jo længere uddannelse man har, desto større er deltagelsen i motionsaktiviteter i fritiden. Der er således social ulighed i, hvem der dyrker fysisk aktivitet. Gennem de seneste årtier har der været øget fokus på, at fysisk aktivitet gavner sundheden. Spørgsmålet er, om dette har ført til en større social ulighed i fysisk aktivitet, ligesom det eksempelvis har været tilfældet med rygeadfærd, hvor flere med lang uddannelse end kort har kvittet tobakken.
Undersøgelsen viser en markant forskel i aktivitetsniveauet afhængig af uddannelseslængde således, at personer med lang uddannelse i højere grad er fysisk aktive i fritiden sammenlignet med personer med kort uddannelse. Den sociale ulighed i fysisk aktivitet i fritiden er forblevet stabil og af samme størrelse gennem de seneste årtier. Eksempelvis dyrkede 37 % af mænd med lang uddannelse i 2005 fysisk aktivitet i fritiden, mens tallene er 31 og 23 % blandt mænd med 10-12 og under 10 års uddannelse. Det ses også, at andelen af personer, som er fysisk aktive i fritiden steg for mænd og kvinder i alle uddannelsesgrupper. Blandt kvinder som har under 10 års uddannelse, er der dog kun tale om en meget lille stigning.
Tallene stammer fra de nationale Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser (SUSY), som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning
Andel, der er meget fysisk aktive i fritiden, i forhold til uddannelseslængde i hvert af de fire undersøgelsesår. I procent.*
* I figuren tages der højde for forskelle i befolkningens alders- og uddannelsesfordeling over perioden.
Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet har mange positive effekter på både det fysiske og psykiske helbred. Eksempelvis mindsker fysisk aktivitet risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og diabetes. Endvidere medvirker fysisk aktivitet til, at immunforsvaret forbedres, ligesom det mentale og sociale velbefindende øges.
Gennem de sidste 15-20 år har der været stigende fokus på den helbredsfremmende betydning af at være fysisk aktiv. Den vedvarende og stabile sociale ulighed i fysisk aktivitet kan derfor dels ses som et udtryk for, at de generelle oplysninger og informationskampagner om fysisk aktivitet til befolkningen har haft lige stor effekt blandt personer med lang såvel som kort uddannelse. Desuden peger udviklingen på at fremtidige forebyggelsesinitiativer især bør fremme fysisk aktivitet blandt personer med kortere uddannelse, for at mindske social ulighed i sundhed.