Danmark har en kedelig rekord med den laveste middellevetid sammenlignet med syv nabolande, og det gælder om at forbedre den, så vi lever længere. Men det handler i lige så høj grad om at sikre flere raske leveår.
Allerede i 2005 besluttede man i EU at raske leveår - på engelsk healthy life years - skulle være en såkaldt Lissabon strukturel indikator. Det gjorde man for at understrege, at en befolknings levetid med god sundhedstilstand er en nøglefaktor for økonomisk vækst. Det kan man blandt andet læse i "Together for Health - A Strategic Approach for the EU, 2008-2013", som er EUs nye sundhedsstrategi, vedtaget af kommissionen den 23. oktober.
Strategien tager udgangspunkt i de sundhedsudfordringer, der aktuelt karakteriserer medlemslandene, særligt stigningen i levetid, som øger presset på sundhedssystemerne og udgifterne, samt den øgede ulighed i sundhed, der er blevet tydeligere efter udvidelsen af EU. Sundhedsstrategien skal skabe konkrete resultater i form af forbedret sundhed.
Strategien hviler på fire principper; 1. fælles værdier for sundhed 2. sundhed er velstand 3. sundhed vedrører alle politikområder og 4. EU skal bidrage til øget global sundhed.
Strategien for EU-borgernes sundhed frem til 2013 formulerer følgende tre mål; 1. Skabe god sundhed i et aldrende Europa, bl.a. gennem sundhedsfremmende indsatser gennem hele livet. De væsentligste risikofaktorer er kost, fysisk inaktivitet, alkohol, narkotika, rygning, miljømæssige risici og ulykker. 2. Beskytte EU-borgere mod sundhedstrusler, herunder epidemier og biologisk terrortrusler, samt styrkelse af patientsikkerheden. 3. Støtte et dynamisk sundhedssystem og nye teknologier eksempelvis gennem vidensdeling, teknisk innovation og forskning.