Instituttets seneste nationalt repræsentative undersøgelse af voksne danskeres sundhed og sygelighed viser, at:
Hvis man vil vide noget om den del af sygeligheden, der ikke nødvendigvis er kendt i sundhedsvæsenet, men som alligevel belaster folks dagligdag, må man gennemføre landsrepræsentative interviewundersøgelser i befolkningen.
I 2005 oplyste 39,8 % af den voksne befolkning, at de har en eller flere kronisk sygdomme*. Forekomsten stiger med stigende alder, og en lidt større andel blandt kvinder end blandt mænd oplyser, at de har kronisk sygdom. For 95,6 % af de angivne sygdomme har en læge, ifølge svarpersonernes oplysninger, sagt, hvilken sygdom det drejer sig om.
Hyppigst angives muskel- og skeletsygdomme (15,3 %), hjertekar-sygdomme (7,4 %) og sygdomme i åndedrætsorganerne (5,6 %). I tabellen oplyses for 2005, hvor mange danskere det drejer sig om **.
I alt 11,4 % af alle voksne oplyser, at de har en eller flere meget hæmmende kroniske sygdomme.
Tabeltekst: Udviklingen i forekomsten af kroniske sygdomme 1987-2005
Forekomsten af kronisk sygdom steg fra 32,5 % i 1987 til 41,1 % i 2000 og er i 2005 39,8 %. Udvikling dækker over såvel stigninger som fald i forekomsten af de forskellige sygdomsgrupper og i forskellige køns- og aldersgrupper. Således er forekomsten af stofskiftesygdomme, psykiske lidelser og hudsygdomme steget fra 1987 til 2005. Også forekomsten af åndedrætssygdomme og skader er steget. Her ses stigningen først og fremmest i de yngste aldersgrupper. Umiddelbart ser det ud til, at forekomsten af hjertekar-sygdomme også er steget, men udviklingen kan forklares ved forskelle i køns- og alderssammensætningen i undersøgelserne, der afspejler en stigende ældreandel i befolkningen.
Fra 1987 til 2000 steg forekomsten af muskel- og skeletsygdomme først og fremmest blandt mænd og kvinder i de yngste aldersgrupper, mens der i 2005 ses et mindre fald i alle køns- og aldersgrupper. Den eneste sygdomsgruppe, hvor forekomsten er faldet siden 1987, er sygdomme i fordøjelsesorganerne.
* I sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 1987-2005 er et af flere mål for sygeligheden forekomsten af langvarig sygdom, målt ved spørgsmålet: ”Har De nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse?”. Langvarig sygdom er defineret som sygdom af seks måneders varighed eller længere. Hvis der svares bekræftende, stilles flere supplerende spørgsmål om sygdommens art, om en læge har sagt, hvilken sygdom det drejer sig om, og om sygdommen er meget eller lidt hæmmende i dagligdagen. Langvarig sygdom svarer til det lægelige begreb kronisk sygdom.
** Opgørelsesmetoden er forskellig fra Cancerregistret.