Uge  35, 2004

Danmarks nye  administrative inddeling træder i praksis i kraft fra 2007. Amterne nedlægges og erstattes af fem nye regioner. Sygehusvæsenet og de alment praktiserende læger mv. hører fremover til i regionerne, væsentlige forebyggelsesopgaver hører til i kommunerne.

Nedenfor er middellevetiden i Danmarks nye regioner beregnet. Til sammenligning er anført middellevetiderne for Danmark som helhed og for de to lande i Europa med de længste middellevetider, Sverige for mænd og Frankrig for kvinder. Tallene er beregnet for tiden omkring år 2000, fordi dette er de seneste internationalt sammenlignelige tal.

Middellevetiden er et statistisk mål, der udtrykker det antal år en nyfødt kan forventes at leve, hvis det fremover udsættes for de aktuelle dødelighedserfaringer. Middellevetiden er  en af de internationalt accepterede målestokke for en nations sundhedstilstand. Er der problemer med middellevetidsudvikling afspejler dette sædvanligvis underliggende sundhedsmæssige problemer i befolkningen. Et dødsfald i en ung alder giver et større tab i middellevetiden end et dødsfald hos en ældre.

I alle regionerne lever kvinderne 4-5 år længere end mændene.

For både mænd og kvinder var middellevetiden (se tabellen)  længst i region Midtjylland og kortest i region Sjælland. For kvinder var middellevetiden i region Syddanmark og region Midtjylland dog lige lange. Forskellen mellem regionen med den længste middellevetid og regionen med den korteste er beskeden, 1,3 år for mænd og 0,9 år for kvinder.

Til sammenligning ses, at middellevetiden blandt svenske mænd er næsten tre år længere end blandt danske mænd og to år længere end for mændene i region Midtjylland, der er den af de danske regioner med den længste middellevetid. Franske kvinders middellevetid er næsten fire år længere end danske kvinders og næsten 3½ år længere end kvinderne i regionerne med de længste middellevetider.

Middellevetiden i Danmarks kommende regioner, Sverige og Frankrig 1999-2000